76 74 00 70
          Picture of the author

                  Pakkeliste til safari

                  Der kan være forskellige individuelle behov og forskellige safarier der kræver forskelligt tøj og udstyr mv., så dette er ment som en huskeliste og nogle gode råd.
                  Picture

                  Pakkeliste til safarirejser i Afrika

                  Overordnet kan man sige at man bør begrænse vægten så meget som muligt, men når det er sagt overrasker det ofte hvor stor temperaturforskel der kan være på en safari i Afrika, både mellem dag og nat, men også at man kan komme højt op og det pludseligt kan regne.
                  Ligeledes kan det være koldt morgen og aften på en åben safaribil. Så man skal i princippet have tøj med til forskellige forhold.

                  Forskel på bagagevægt på lokale & oversøiske fly

                  Da der kan være andre vægtrestriktioner på lokale fly i Afrika end der er på oversøiske fly, bør man indrette sig efter det.
                  Det vil som oftest være et max. på 15 kg og det anbefales at det er en blød taske frem for en kuffert da det er nemmere at håndtere i lokale fly og biler.
                  Picture

                  Bagagevægt

                  Af hensyn til flyvesikkerheden er der fastsat en grænse for, hvor meget den indcheckede bagage og håndbagagen må veje hos de forskellige flyselskaber.
                  Picture

                  Regler for væsker i håndbagage

                  EU har vedtaget regler, der begrænser mængden af væske, som flypassagerer må medbringe i deres håndbagage:
                  I håndbagagen er det kun tilladt at medbringe væsker eller flydende stoffer i beholdere, der maksimalt kan rumme 100 milliliter (én deciliter).
                  Du må godt medbringe mere end én beholder i din håndbagage, men ikke flere end der kan være i en gennemsigtig, genlukkelig pose med et rumfang på én liter.
                  Ved sikkerhedseftersynet skal du fremvise de beholdere, du medbringer, som indeholder væsker eller væskeformige stoffer.
                  Visse væsker og væskeformige stoffer er undtaget fra EU’s regler. Det drejer sig f.eks. om medicin o. lign., som må medbringes til brug på rejsen i større kvanta end 100 milliliter. Du bør dog være forberedt på, at sikkerhedspersonalet kan forlange bevis for væskens ægthed.
                  Du må i øvrigt ikke medbringes skarpe genstande, såsom vandrestave, lommeknive, strikkepinde, neglesakse o. lign. i håndbagagen. Sådanne genstande pakkes i stedet i den indcheckede bagage.
                  Picture

                  Håndbagage

                  Det kan være en god ide at have værdigenstande som kamera og kikkert mv. med i ens håndbagage, da det jo sker at bagage forsvinder eller bliver forsinket.
                  Af samme årsag anbefales det at man tager tøj og toiletsager med til et ekstra døgn, hvis uheldet skulle være ude.
                  Picture
                  Picture

                  Penge, papirer & forsikringspapirer

                  Spørg hos Blixen Tours angående lokal valuta og kreditkort. Det kan være fint at have to forskellige kreditkort som f.eks. Visa og MasterCard, da pengeautomater ikke altid fungerer lige så godt i Afrika som i Danmark.
                  Derudover er US $ gængs valuta næsten alle steder og Euro mange steder. Opbevar evt. penge og kreditkort to forskellige steder af sikkerhedshensyn, ligesom det er en god ide at have en kopi af pas og forsikring. Man kan evt. også have yderligere kopier i ens mail-boks.
                  Vær opmærksom på at det mange steder er kutyme med drikkepenge – Blixen Tours oplyser nærmere. Det er også en god idé at have et pas med som er gyldigt min. et halvt år, samt vaccinationskort. Du kan eventuelt også have et pengebælte med.

                  Tøj til safari

                  De fleste har allerede det nødvendige tøj, og der er normalt ikke behov for at købe specielt tøj for at komme på safari. Det anbefales dog at vælge neutrale farver som beige, khaki, brun og oliven, da skrappe farver som f.eks. hvid og sort kan skræmme nogle dyr eller tiltrække insekter. Camoflagetøj frarådes.
                  Løstsiddende bukser - både korte, lange eller zip-off - er ideelle. Skjorter eller trøjer med lange ærmer er gode til at beskytte mod solen og myg, især morgen og aften. En vindtæt jakke er behagelig på kølige safarikørsler, og en let regnjakke kan også være nyttig. Det er også oplagt at medbringe badetøj, da mange lodges har pool.
                  Medbring gerne komfortable, lukkede sko med en solid sål, da underlaget kan være ujævnt og tornet. Det er en god idé at skoene er gået til hjemmefra. Sandaler er velegnede i lejren og på varme dage. Skal man opholde sig ved kysten kan badesko være en fordel, da der nogle steder er søpindsvin og skarpe koraller.
                  En hat med god skygge og et par solbriller er også værd at have med.
                  Picture

                  Toilettaske

                  Udover hvad man normalt bruger kan det være fint med noget læbepomade, solcreme med høj faktor, evt. myggebalsam.
                  Picture
                  Picture

                  Førstehjælpsudstyr & medicin

                  Det kan også være en god ide at have lidt forbinding, plaster, antiseptiske servietter mv., samt lidt medicin i tilfælde af dårlig mave, allergiske reaktioner, hovedpine og malariapiller hvis man skal til malariaområde.

                  Andre gode ting at medbringe på safari

                  Det kan også være en god idé at medbringe en dagsrygsæk, kamera, kikkert, lommelygte, adapter til strøm, vaskepulver til lidt vask, en god bog f.eks. om landet og et kort.
                  Picture
                  image
                  MEDLEM AF DRF
                  DANMARKS REJSEBUREAU FORENING
                  image
                  KÅRET SOM GAZELLE
                  2015 · 2016 · 2017
                  image
                  MEDLEM AF
                  REJSEGARANTIFONDEN
                  image
                  MEDLEM AF
                  SERANDIPIANS
                  image
                  5 UD AF 5 STJERNER PÅ
                  TRUSTPILOT & FACEBOOK
                  image
                  Blixentours

                  Newsletter | Lounge

                  Inspiration, personal stories and rare connections you won't find elsewhere. In your inbox.


                  DESTINATIONS
                  TAILORED EXPERIENCES
                  Om Blixen Tours
                  Denmark
                  Helge Nielsens Allé 7, 1C8723 Løsning
                  +45 737 09 737post@blixentours.dk
                  Norway
                  Ulefossveien 43730 Skien
                  © 2026 Blixentours
                  Privacy Policy·Terms & Conditions·Sitemap
                  InstagramLinkedIn
                  Phone IconEmail Icon
                  Kontakt os
                  Pick up the phone or send us a note — every great journey starts with a conversation.
                  • Picture of the author+45 737 09 7370
                  • Picture of the author+47 35 900 9020
                  Giv os et kald
                  Ring eller skriv til os — den bedste rejse starter med en samtale.