76 74 00 70
          Picture of the author

                  Big 5 / The Big Five

                  Et begreb man ofte hører i safarisammenhænge er Big5 eller Big Five, som er: elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard. Udtrykket the Big Five stammer fra tidligere storvildtsjægere, som anså disse dyr for at være de fem farligste at jage til fods, og ikke nødvendigvis de største.
                  Selvom dyrene har denne fælles historie, er de meget forskellige, og derfor kommer man også rundt i meget forskellige områder, når man søger efter The Big Five. Det betyder også at man har rigtig gode chancer for at se mange andre dyr undervejs.

                  Elefanten

                  Elefanten har et bredt fødevalg som både består at træer, buske, græsser og rødder. Derfor kan man opleve elefanten i næsten alle terræntyper, fra sumpe til bjerge.
                  De fleste Nationalparker og reservater har gode bestande så det er normalt ikke noget problem at ”spotte” elefanter.
                  Picture
                  Picture

                  Næsehornet

                  Næsehornet kan på trods af deres størrelse være svære at se i Østafrika og en del større safariområder har på grund af krybskytteri kun få eller ingen af de imponerende dyr tilbage!
                  Blandt de bedre steder i Kenya er Lake Nakuru N.P. hvor der både findes det sorte og hvide næsehorn. I Tanzania er Ngorongoro et godt sted at se det sorte Næsehorn. Derudover er der en del private reservater der har gode bestande.
                  I det sydlige Afrika er der flere gode steder, heriblandt Kryger N.P. og Hluhluwe–iMfolozi reservatet, men også en række andre områder har gode bestande.

                  Bøflen

                  Bøflen er med bestande på ca. 1 million og er den som optræder hyppigst af Big5, men da den helst skal drikke vand hver dag, finder man dem ikke så meget i tørre områder, ligesom de i nogle områder kan være lidt sky.
                  I de frodigste områder kan man være heldig at se flokke på flere hundreder bøfler på vandring efter friskt græs.
                  Picture
                  Picture

                  Løven

                  Løven ”Dyrenes konge” er et Afrikansk ikon som er synonymt med Afrika og er sammen med elefanten nok de mest populære dyr, som du kan se.
                  Desværre er der kun 25-30.000 tilbage på kontinentet og tallet falder i takt med mindre levesteder og krybskytteri.
                  De bedste områder er Mara/Serengeti økosystemet i Kenya/Tanzania og Krygerparken i Sydafrika, men der er en lang række andre områder der også er gode.

                  Leoparden

                  Leoparden er til manges overraskelse et af de mest udbredte større dyr i Afrika. Alligevel kan den være svær at få øje på.
                  Leopardens territorier er store, og bestandene er mange steder relativt små. Derudover er leoparden sky, godt kamufleret og et natdyr. Så for at spotte leoparden gælder det om at holde øjnene godt åben.
                  Picture
                  Picture

                  Big Five, Little Five, Ugly Five...

                  Safarilivet rummer mange flere sjove og fascinerende begreber. Der findes for eksempel "Little Five", som er Rhinoceros beetle, Buffalo weaver, Elephant shrew, Leopard toroise, Ant lion. Der findes også "Ugly Five" med chacma-bavian, grib, vortesvin, maraby-stork og hyæne - og I den nyligt udvidede Addo Elephant National Park i Sydafrika har man endda skabt Big Seven, som handler om at en del af kysten er inkluderet, så der udover Big Five (elefant, næsehorn, bøffel, løven og leoparden) også findes hvaler og hvidhajer.
                  image
                  MEDLEM AF DRF
                  DANMARKS REJSEBUREAU FORENING
                  image
                  KÅRET SOM GAZELLE
                  2015 · 2016 · 2017
                  image
                  MEDLEM AF
                  REJSEGARANTIFONDEN
                  image
                  MEDLEM AF
                  SERANDIPIANS
                  image
                  5 UD AF 5 STJERNER PÅ
                  TRUSTPILOT & FACEBOOK
                  image
                  Blixentours

                  Newsletter | Lounge

                  Inspiration, personal stories and rare connections you won't find elsewhere. In your inbox.


                  DESTINATIONS
                  TAILORED EXPERIENCES
                  Om Blixen Tours
                  Denmark
                  Helge Nielsens Allé 7, 1C8723 Løsning
                  +45 737 09 737post@blixentours.dk
                  Norway
                  Ulefossveien 43730 Skien
                  © 2026 Blixentours
                  Privacy Policy·Terms & Conditions·Sitemap
                  InstagramLinkedIn
                  Phone IconEmail Icon
                  Kontakt os
                  Pick up the phone or send us a note — every great journey starts with a conversation.
                  • Picture of the author+45 737 09 7370
                  • Picture of the author+47 35 900 9020
                  Giv os et kald
                  Ring eller skriv til os — den bedste rejse starter med en samtale.