Den store migration/gnuvandring
Verdens mest spektakulære dyrevandring "The Great Migration" finder sted i Serengeti-Mara økosystemet i området på grænsen mellem Kenya og Tanzania. Her vandrer omkring 2 millioner dyr efter vand og nyt græs. Der er omkring 1,5 millioner gnuer, 250.000 zebraer, over 300.000 Thomsons gazeller og andre antiloper bl.a. Eland.
Et syn, man aldrig glemmer
Økosystemet er på størrelse med Danmark og næsten ¾ af året befinder de sig i Tanzania som har hovedparten af områderne hvor dyrene lever.
Men nok det mest spektakulære syn er når dyrene passerer floderne, bl.a. Grumeti i Tanzania og ikke mindst Mara-floden i Kenya hvor de fleste krydsninger foregår.
Her venter nogle af verdens største krokodiller og derudover er faren for at brække ben eller drukne, overhængende.
Den evige rejse efter vand og græs
Selve migrationsruten er knap 1000 km, men da det ikke forgår i lige linje regner man med at dyrene årligt tilbagelægger ca. 3000 km.
Der kan være stor forskel på ruten og tidspunkt fra år til år, hvilket gør at man ikke kan tale om en ”typisk” migration. Tilgængelighed af græs og vand kan variere meget og er den mest styrende faktor for dyrenes vandringer.
Det skal også nævnes at der er mindre migrationer i andre retninger end hovedmigrationen ligesom der er en del dyr der ikke migrerer. Det gør at man som safarigæst altid vil kunne opleve en del dyr i forskellige områder.
Migrationens rute
I begyndelsen af året står langt de fleste dyr i den sydligste del af ruten, Ngorongoro reservatet, den sydlige del af Serengeti Nationalparken og tilstødende områder. Her fødes omkring februar 400.000 gnukalve synkroniseret, så det primært sker inden for 3 uger og primært om morgenen hvor de har dagen til at lære at løbe, da mange rovdyr er mindre aktive i dagtimerne.
Nogle gange er de store flokke i områder uden for turisters rækkevidde, andre gange er de let tilgængelige – det kan ændre sig inden for få døgn.
I april-maj som er den store regntid begynder vandringen nord-vestpå mod Serengeti's vestlige og nordlige områder.
Efter regntiden i juni-august går det nordpå mod Masai Mara både i og udenfor Serengeti.
Fra august-oktober er hovedparten af migrationen oftest i Masai Mara i Kenya. Her er sumpområder med permanent vand og endvidere falder der, på grund af omliggende bjerge og Victoriasøens nærhed, regn i Mara, mens der er tørt i de øvrige områder, så græsset er ofte meget fint på denne årstid.
Omkring november er græsset i Masai Mara spist op og den lille regntid gør at der kommer græs igen længere sydpå, og vandringen går de næste to måneder ret hurtigt gennem den østlige del af Serengeti til Ngorongoro områderne.
Migrationens bevægelsesmønstre
På tidspunker under vandringerne flytter dyrene sig 50 km eller mere i døgnet, og man ser dem ofte i lange kolonner, 20-40 km lange.
Zebraerne er ofte forrest, da de spiser det længste græs, så spiser gnuerne det lidt kortere græs og til sidst spiser Thomsons gazellerne det korteste græs.
Rovdyr er for en stor dels vedkommende territoriale og følger derfor ikke migrationen så langt. Dog kan nogle geparder, hyæner og vilde hunde flytte sig ganske langt.
En af naturens succeshistorier
Den store migration er en af de få succeshistorier i naturen – om end historien starter for et par millioner år siden.
"Rinderpesten" opstod i begyndelsen af 1900-tallet og decimerede antallet af antilopper til omkring 50.000 og Bernhard og Michaels Grzimek's tællinger i 50'erne talte omkring 100.000 gnuer. Der er altså 15 gange så mange i dag - et af jordens syv vidundere.
