76 74 00 70
          Picture of the author
          Zanzibar . Zanzibar
          The Residence Zanzibar
          Kilometerlang sandstrand og private poolvillaer
          På den sydvestlige kyst af Zanzibar – få kilometer ud for Tanzanias fastland – ligger The Residence Zanzibar. Resortet breder sig over 32 hektar tropisk skov og have, hvor palmer og grønne stier fører ned til en kilometerlang, hvid sandstrand og det klare vand fra Det Indiske Ocean. Alt omkring dig er frodigt og fredeligt – med aber og smukke fugle i trætoppene.
          Villaerne ligger diskret mellem træerne og er inspireret af Zanzibars mangfoldige kultur – med tråde til både Afrika, Oman og kolonitidens Europa. Her er der tænkt over detaljerne, og intet forstyrrer følelsen af ro og privatliv. Du har din egen pool, buggy og god afstand til de nærmeste naboer – og mulighed for at fylde dagene med lige dét, du har lyst til: fra strandliv og cykelture i haven til spaoplevelser, besøg på øens krydderiplantager, udflugter til historiske steder og oplevelser i naturen, hvor du kan få øje på den sjældne røde colobusabe, der kun findes her.
          Yoga, snorkleture og bådtur til ubeboede sandbanker
          På The Residence kan du nemt kombinere afslapning med oplevelser. Du kan tage en cykel og udforske resortets store have, begynde dagen med yoga eller tage direkte fra stranden på snorkeltur i Menai Bays varme vand. Vil du opleve mere af øen, kan du tage med på bådtur til de ubeboede sandbanker ved Pungwe og Kwale, hvor du kan svømme, dykke og få serveret friskfanget seafood under åben himmel.
          Fra skildpadder til krydderier – på opdagelse i øens natur og kultur

          Du kan også besøge Stone Town – med sine smalle gader, gamle paladser og tydelige spor fra både arabisk, europæisk og afrikansk kultur – eller tage ud til Prison Island og møde kæmpeskildpadder, der har levet her i over 150 år. I Jozani-skoven kan du få øje på den sjældne røde colobusabe, som kun findes på Zanzibar, og i den nærliggende sommerfuglepark lærer du mere om øens mange unikke arter og det lokale arbejde med at bevare dem.
          Vil du dykke dybere ned i Zanzibars kultur og levevis, kan du besøge en af de lokale krydderiplantager og opleve, hvordan krydderier og urter stadig bruges i madlavning, medicin og hverdagens ritualer. Du kan også møde kvinderne, der dyrker og forarbejder havets tang i det østlige Zanzibar – og se, hvordan det bliver til naturlige skønhedsprodukter.

          Picture
          Spaforkælelse og gourmetoplevelser
          Efter dagens oplevelser kan du finde ro i spaen, som ligger omgivet af de tropiske haver. Behandlingerne tager afsæt i øens egne urter og krydderier, og der er mulighed for både klassiske massager og mere specialiserede terapiformer. Som det første hotel i verden tilbyder The Residence Zanzibar også behandlinger efter Ohashiatsu-metoden – en blid og energibaseret massageform, der kombinerer akupressur og stræk, udviklet af den japanske terapeut Wataru Ohashi.
          Og når sulten melder sig, kan du lade dig forkæle med smagsoplevelser inspireret af øens mange kulturer. Spis i restauranten, ved stranden eller hjemme i villaen – og nyd mad lavet af lokale råvarer, mange af dem dyrket på resortets egen farm.
          get-in-touch-card
          Derfor er The Residence noget særligt
          The Residence Zanzibar er et af de steder, hvor man har følelsen af, at der bliver taget hånd om en – på den ægte måde. Personalet er varmt, professionelt og hele tiden opmærksomt. Alt er gennemført og velholdt og her er en dejlig, rolig og afslappende atmosfære. Det er ikke én enkelt ting, der gør The Residence noget særligt – det er helheden.

          Henriette Sørensen

          Travel designer

          Billede 1 af 12
          Picture of the author
          Skræddersy din rejse med Blixen Tours
          Hos Blixen Tours kan vi hjælpe dig med at skræddersy din rejse, så den passer præcist til dine ønsker og drømme.

          Henriette Sørensen

          Travel designer

          Eksklusive villaer med privat pool
          De 66 villaer har alle privat pool og ligger med god afstand mellem hinanden i grønne omgivelser – enten i de tropiske haver eller direkte ud til stranden. Indretningen er præget af øens arabiske, afrikanske og europæiske kulturarv og villaerne er lyse og rummelige og har et udendørs opholdsområde med liggestole, daybed og spiseplads. Flere af villaerne har udendørs bruser i en lille, privat have – og der er mulighed for butlerservice.
          Billede 1 af 6
          Best time to visit
          Jan
          Feb
          Mar
          Apr
          May
          jun
          jul
          Aug
          Sep
          Oct
          Nov
          Dec
          Good time to visit
          Jan
          Feb
          Mar
          Apr
          May
          jun
          jul
          Aug
          Sep
          Oct
          Nov
          Dec
          Average time to visit
          Jan
          Feb
          Mar
          Apr
          May
          jun
          jul
          Aug
          Sep
          Oct
          Nov
          Dec
          image
          MEDLEM AF DRF
          DANMARKS REJSEBUREAU FORENING
          image
          KÅRET SOM GAZELLE
          2015 · 2016 · 2017
          image
          MEDLEM AF
          REJSEGARANTIFONDEN
          image
          MEDLEM AF
          SERANDIPIANS
          image
          5 UD AF 5 STJERNER PÅ
          TRUSTPILOT & FACEBOOK
          image
          Blixentours

          Newsletter | Lounge

          Inspiration, personal stories and rare connections you won't find elsewhere. In your inbox.


          DESTINATIONS
          TAILORED EXPERIENCES
          Om Blixen Tours
          Denmark
          Helge Nielsens Allé 7, 1C8723 Løsning
          +45 737 09 737post@blixentours.dk
          Norway
          Ulefossveien 43730 Skien
          © 2026 Blixentours
          Privacy Policy·Terms & Conditions·Sitemap
          InstagramLinkedIn
          Phone IconEmail Icon
          Kontakt os
          Pick up the phone or send us a note — every great journey starts with a conversation.
          • Picture of the author+45 737 09 7370
          • Picture of the author+47 35 900 9020
          Giv os et kald
          Ring eller skriv til os — den bedste rejse starter med en samtale.