
Tanzania . Serengeti South
Singita Sabora Tented Camp

Teltluksus midt på savannen
Sabora Tented Camp ligger midt i den tanzaniske vildmark – nærmere bestemt i hjertet af Singita Grumeti-reservatet, hvor 350.000 hektar beskyttet savanne breder sig ud i alle retninger. Her bor du med udsigt til det åbne landskab, hvor zebraer, antiloper og elefanter vandrer forbi, og hvor den store migration hvert år trækker hundredtusindvis af dyr gennem området.
Selvom placeringen føles som verdens ende, er komforten gennemført og standarden høj. Sabora er en såkaldt permanent teltcamp – det vil sige, at de luksuriøse teltsuiter står fast hele året og er opført med faste gulve, murede badeværelser og alle moderne faciliteter. Her bor du med aircondition, smagfuldt interiør, stilfulde safaridetaljer og udsigt fra første parket til savannens liv. Omgivelserne er rolige og rå på samme tid, og hver detalje i campen er tænkt med respekt for både landskabet og den safariarv, stedet bygger videre på.
I hjertet af Grumeti-reservatet
Sabora Tented Camp ligger i den vestlige del af Serengeti-økosystemet, i Singita Grumeti – et privat naturreservat, der grænser op til Serengeti Nationalpark. Området er kendt for sit rige dyreliv og sin fredelige atmosfære, langt fra parkens mere besøgte dele. Her har du mulighed for at opleve klassisk safari med både rovdyr og store planteædere – og fra omkring maj til juli passerer den store migration ofte gennem området.Grumeti er et af de få steder i Tanzania, hvor du kan kombinere exceptionelle dyreoplevelser med den eksklusivitet og ro, som følger med at være i et privat reservat. Her er det kun gæster fra Singitas egne camps, der har adgang, og du kan derfor forvente en mere uforstyrret safari – ofte helt uden andre jeeps i sigte.
På opdagelse i Grumeti
Hver dag kan du tage på safari i åbne jeeps, hvor guiderne tager dig med ud på opdagelse i Grumeti-reservatets varierede landskaber af åbne græssletter, akacietræer og høje termitboer. Du kan også tage på guidet bush walks, hvor du lærer at aflæse spor og opdage små detaljer, man let overser i bil.
Campen tilbyder desuden særlige oplevelser som fuglekiggeri, vinsmagning i bushen, besøg i de omkringliggende lokalsamfund – og ikke mindst et besøg ved et af Grumeti Funds anti-krybskytteri-observationsposter. Her kan du møde nogle af de rangere, der året rundt arbejder for at beskytte områdets dyreliv, og få indblik i, hvordan overvågning og naturbeskyttelse foregår i praksis.
Tid til afslapning
Når du ikke er på safari, kan du slappe af og nyde livet i campen. Hver teltsuite har egen terrasse, daybeds, yogadæk og små private områder til afslapning eller træning – og et lille personligt pantry med kolde drikke og snacks. Du kan bestille behandlinger og wellness-oplevelser i teltet eller under åben himmel, nyde et glas vin i skyggen med udsigt til savannen eller tage en stille stund med en bog i loungen. I campens fællesområde finder du også en swimmingpool, en lille butik, hyggelige opholdsrum og skyggefulde terrasser, hvor du kan spise, slappe af og bare nyde udsigten og lydene fra bushen.
Mini Ranger – oplevelser for børn


Børn fra 10 år er velkomne på Sabora, hvor safarioplevelserne tilpasses familiens ønsker. Campen tilbyder både børnepasning og aktiviteter som madlavning, stjernekiggeri og kreative workshops. De større børn kan deltage i Mini Rangers-kurset og lære om dyrespor, overlevelse i bushen og livet på savannen.
Derfor er Singita Sabora Tented Camp noget særligt
Singita Sabora Tented Camp er som at opleve safari, som det var engang – bare med nutidig luksus og komfort. Campens indretning og beliggenhed giver en følelse af virkelig at være midt i Serengeti, samtidig med at det føles luksuriøst og afslappet. Udsigten fra teltene er helt fantastisk, personalet er varmt, imødekommende og opmærksomt – og safariguiderne er utrolig dygtige.
Henriette Sørensen
Travel designer


















Billede 1 af 18

Skræddersy din rejse med Blixen Tours
Hos Blixen Tours kan vi hjælpe dig med at skræddersy din rejse, så den passer præcist til dine ønsker og drømme.
Henriette Sørensen
Travel designer
Luksustelte med udsigt over sletterne
Singita Sabora Tented Camp består af ni selvstændige teltsuiter med panoramaudsigt over Serengetis åbne sletter. Hver suite har privat pantry, spiseområde, træningsplads og et meditationsdæk til fx yoga i det fri. Udenfor findes en afskærmet sala med daybed og udsigt til et af campens vandhuller, hvor zebraer, antiloper og andre dyr ofte slår vejen forbi.







Billede 1 af 7
Best time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
Good time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
Average time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
