
Sri Lanka . Thirappane
Uga Ulagalla Resort
Idyl og oplevelser midt i naturen og tæt på Sri Lankas kulturelle skatte
Midt i det frodige landskab i det nordlige Anuradhapura-distrikt i Sri Lanka ligger det charmerende boutiquehotel, Ulagalla Resort. Med en smuk 150 år gammel hovedbygning, bygget i kolonistil, omgivet af 25 charmerende villaer spredt ud over 58 hektar natur, er dette resort en hyldest til naturlig skønhed og idyllisk fred og ro.
Fra det traditionelle ankomstritual, hvor der tændes røgelse, hvorefter der ringes 3 gange med de store klokker, til den udsøgte a la carte-madoplevelse og de talrige muligheder for aktiviteter er et ophold på Ulagalla Resort en oplevelse ud over det sædvanlige.

Historisk idyl, spa-grotte og kulturskatte
Den smukke, gamle hovedbygning er bygget i to etager og fungerer i dag som loungeområde, bar, reception og restaurant med en stor swimmingpool. Når du ikke slapper af eller nyder et velsmagende måltid her, kan du besøge den lille spa, der er bygget som en grotte og hvor du kan forkæle dig selv med god massage.
Hotellet byder på talrige muligheder for aktiviteter, udflugter og oplevelser – både på hotellets område og i naturen omkring – og vil du opleve nogle af Sri Lankas største kulturskatte, som Dambulla og Sigirya, så ligger de kun en kort køretur væk.

Kultur, natur og private oplevelser
Selvom Sri Lankas største kulturskatte absolut er et besøg værd, så er det også en god ide at reservere tid til de mange oplevelser og aktiviteter, som hotellet tilbyder. Du kan ride en tur på hotellets to heste eller cykle en dejlig tur i området med en guide. Du kan også tage på en Sunset Scenic Drive i åbne safaribiler, hvor I kører gennem en lille landsby og smukke naturområder, hvor du kan se fugle og ofte også flokke af elefanter. På turen stopper I og nyder solnedgangen med snacks og kølige drikke.På resortet er et område med rismarker og midt i disse ligger The Kamatha. Restauranten er kun åben mod bestilling af Kamatha middagen, som består af 32 små lokale retter, der alle er tilberedt i et lille køkken på traditionel vis. Det er en spændende og smagfuld oplevelse i stemningsfulde og traditionelle omgivelser.
Derfor er Ulagalla Resort noget særligt
Ulagalla Resort er et virkelig dejligt sted. Maden er meget lækker, personalet er venligt og dygtigt, atmosfæren er skøn og de udbudte udflugter er alle gode oplevelser – og så er beliggenheden virkelig god, hvis du gerne vil bo midt i den frodige natur og samtidig have nem adgang til nogle af Sri Lankas største seværdigheder.
Henriette Sørensen
Travel designer

Tailormake your stay
Talk to one of our travel designers to tailormake you stay to any of our destinations
Henriette Sørensen
Travel designer
Store charmerende villaer med egen pool og privatliv
De 25 villaer har alle egen pool og ligger privat på det store område. De 19 Private Pool Villas på 80 m2 har en stor stue, et separat soveværelse og en-suite badeværelse. Deluxe One Bedroom Pool Villa på 195 m2 har masser af plads både inde og ude og er ideel til familier. Nikawewa Villa har 2 soveværelser, begge med en-suite badeværelse, og et stort udendørsområde. Hver villa har to cykler til rådighed.
Best time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
Good time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
Average time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
