76 74 00 70
          Picture of the author
          Sydafrika . Clanwilliam
          Bushmans Kloof Wilderness Reserve and Wellness Retreat
          image
          Prisvindende lodge i buskmændenes baghave
          I Cederbergbjergene cirka tre timers kørsel fra Cape Town ligger Bushmans Kloof Wilderness Reserve & Wellness Retreat omgivet af 7.500 hektar privat naturreservat. Området er kendt for sine særprægede sandstensformationer, åbne sletter, fynbosvegetation og mere end 130 velbevarede buskmandsmalerier, som giver et spændende indblik i områdets tidlige historie.
          Her bor du midt i naturen med udsigt til bjerge og dale, blandt zebraer, antiloper, kattedyr og et rigt fugleliv. Bushmans Kloof kombinerer naturoplevelser, kulturhistorie, gastronomi og wellness i et af Western Capes mest særprægede naturområder.
          Picture
          Et af Sydafrikas mest særprægede naturområder

          Bushmans Kloof ligger i Cederberg, et bjergområde i Western Cape, som er kendt for sine karakteristiske sandstensklipper, dybe kløfter og store områder med fynbos – den unikke vegetation, som kun findes i det sydlige Afrika. Området er en del af Cape Floral Region, der er på UNESCOs verdensarvsliste på grund af sin ekstraordinære biodiversitet.
          Cederberg er samtidig et af Sydafrikas vigtigste kulturhistoriske områder. Rundt omkring i bjergene findes tusindvis af buskmandsmalerier, som vidner om San-folkets liv gennem flere tusinde år. På Bushmans Kloofs eget reservat findes mere end 130 registrerede klippemalerier, hvoraf flere kan opleves på guidede ture.

          Picture
          Buskmandsmalerier og områdets historie
          I reservatet findes mere end 130 registrerede buskmandsmalerier, som er blandt områdets største seværdigheder. Sammen med lodgens guider kan du besøge udvalgte klippeformationer og huler, hvor malerierne fortæller historien om San-folkets liv, jagttraditioner og tro gennem flere tusinde år. I Heritage Centre kan du desuden se en samling af genstande, fotografier og udstillinger om områdets oprindelige befolkning.

          På tur gennem reservatet

          Picture
          Picture
          Sammen med reservatets guider kan du tage på ture i åbne firhjulstrækkere gennem de forskellige landskaber og lære mere om områdets geologi, planteliv og dyreliv. Turene giver også et indblik i det særlige fynbos-landskab, som kendetegner Cederberg, og de naturbevarende projekter, der arbejder for at beskytte områdets flora og fauna. Undervejs kan du blandt andet opleve zebraer, antiloper, kattedyr og mange af de fuglearter, som lever i området.
          Picture
          Til fods, til vands eller på cykel
          Her er flere vandre- og cykelruter, der fører gennem reservatet, forbi dale, åbne sletter og de karakteristiske sandstensformationer. Har du lyst til en længere tur, kan lodgen sørge for kort, rygsæk og lidt proviant til dagen. Du kan også udforske reservatet sammen med en privat guide.
          Du kan også sejle i kajak eller prøve kræfter med fluefiskeri. I floder og damme lever blandt andet den lokale Clanwilliam Yellowfish, og alt fiskeri foregår efter catch-and-release-princippet som led i reservatets naturbevarende arbejde.

          Under den afrikanske nattehimmel

          Picture
          Picture
          Den begrænsede lysforurening i Cederberg gør området velegnet til stjernekiggeri. Efter mørkets frembrud kan du tage med ud under nattehimlen og lære mere om stjernebillederne på den sydlige halvkugle samt høre fortællinger om områdets astronomiske og kulturelle traditioner.
          Spa, vin og gastronomi
          Mellem oplevelserne kan du besøge spaen, tage en dukkert i poolen, nyde en vinsmagning i den prisvindende vinkælder eller gå en tur i den økologiske køkkenhave, hvor mange af råvarerne til restauranten vokser. Køkkenet tager udgangspunkt i lokale råvarer, og vinkælderen har et omfattende udvalg af sydafrikanske vine.
          get-in-touch-card
          Derfor er Bushmans Kloof noget særligt
          Bushmans Kloof er en skøn lodge, hvor du har de bedste muligheder for at udforske områdets smukke natur og spændende kulturhistorie, samtidig med at du kan forkæle dig selv med lækre måltider, gode vine og wellness. Kombinationen af den afsides beliggenhed, den rige kulturhistorie, de mange oplevelser i reservatet og hotellets høje niveau gør Bushmans Kloof til et virkelig dejligt sted at bo.

          Henriette Sørensen

          Travel designer

          Billede 1 af 20
          Picture of the author
          Skræddersy din rejse med Blixen Tours
          Hos Blixen Tours kan vi hjælpe dig med at skræddersy din rejse, så den passer præcist til dine ønsker og drømme.

          Henriette Sørensen

          Travel designer

          Charmerende værelser og eksklusive villaer
          De 14 værelser, 2 suiter og 2 private villaer er indrettet individuelt med sydafrikansk kunst og antikviteter. Luxury Rooms og Deluxe Rooms har udsigt til haven eller reservatet, mens Niven Family Deluxe Room byder på ekstra plads, privat terrasse og er velegnet til familier. Ønsker du endnu mere plads og privatliv, kan du bo i en af de to villaer, Koro Lodge eller Cederberg House med privat pool, opholdsrum og eget personale.
          Billede 1 af 9
          Best time to visit
          Jan
          Feb
          Mar
          Apr
          May
          jun
          jul
          Aug
          Sep
          Oct
          Nov
          Dec
          Good time to visit
          Jan
          Feb
          Mar
          Apr
          May
          jun
          jul
          Aug
          Sep
          Oct
          Nov
          Dec
          Average time to visit
          Jan
          Feb
          Mar
          Apr
          May
          jun
          jul
          Aug
          Sep
          Oct
          Nov
          Dec
          image
          MEDLEM AF DRF
          DANMARKS REJSEBUREAU FORENING
          image
          KÅRET SOM GAZELLE
          2015 · 2016 · 2017
          image
          MEDLEM AF
          REJSEGARANTIFONDEN
          image
          MEDLEM AF
          SERANDIPIANS
          image
          5 UD AF 5 STJERNER PÅ
          TRUSTPILOT & FACEBOOK
          image
          Blixentours

          Newsletter | Lounge

          Inspiration, personal stories and rare connections you won't find elsewhere. In your inbox.


          DESTINATIONS
          TAILORED EXPERIENCES
          Om Blixen Tours
          Denmark
          Helge Nielsens Allé 7, 1C8723 Løsning
          +45 737 09 737post@blixentours.dk
          Norway
          Ulefossveien 43730 Skien
          © 2026 Blixentours
          Privacy Policy·Terms & Conditions·Sitemap
          InstagramLinkedIn
          Phone IconEmail Icon
          Kontakt os
          Pick up the phone or send us a note — every great journey starts with a conversation.
          • Picture of the author+45 737 09 7370
          • Picture of the author+47 35 900 9020
          Giv os et kald
          Ring eller skriv til os — den bedste rejse starter med en samtale.