DAY 1: ANKOMST TIL HOVEDSTADEN MUSCAT
Dag 1: The Chedi Muscat
Velkommen til Oman! Når I lander i Muscat, bliver I taget godt imod og hjulpet med alt det praktiske. Herefter står jeres personlige chauffør klar til at køre jer direkte til jeres hotel ved stranden, The Chedi Muscat, hvor I kan nyde de første par nætter. The Chedi Muscat ligger midt i Muscat, tæt på både byens oplevelser og det smukke hav. Her kan I nyde en skøn atmosfære med charmerende gårdhaver, åbne ildsteder og små kanaler, der snor sig gennem de frodige haver. Hotellet byder på flere spisemuligheder, herunder den berømte Beach Restaurant med udsigt over havet, en af de længste pools i Mellemøsten og en eksklusiv spa. Her bor I på elegante værelser, hvorfra I kan nyde udsigten til de grønne haver, poolen eller det azurblå hav.


