76 74 00 70
          Picture of the author
          Zanzibar . Zanzibar
          Matemwe Attitude
          Afslappet strandluksus kun for voksne ved Matemwe Beach
          Matemwe Attitude ligger direkte ved Matemwe Beach på Zanzibars nordøstlige kyst med udsigt mod Mnemba Island og det Indiske Ocean. Området er blandt de mest attraktive på Zanzibar med en lang sandstrand, en lavvandet lagune og nogle af øens bedste muligheder for snorkling og dykning.
          Hotellet ligger mellem stranden og den tropiske vegetation langs kysten og er udelukkende for voksne. Her kan du glæde dig til dage med strandliv, snorkling, sejlture, spa, yoga og lokale madoplevelser – kombineret med den afslappede atmosfære, som kendetegner Matemwe.
          Picture
          Strandliv, seværdigheder og lokal idyl
          Matemwe Attitude giver dig mulighed for både at nyde strandlivet og opleve nogle af de ting, Zanzibar er særligt kendt for, som Stone Town, krydderiplantager og Jozani Forest. Selve Matemwe er også værd at udforske. Den lille fiskerlandsby ligger langs stranden, hvor traditionelle dhowbåde stadig sejler ud fra kysten hver morgen. Her finder du lokale restauranter, små butikker og et landsbyliv, som stadig er tæt knyttet til havet.

          Oplev livet under overfladen

          Picture
          Picture
          Havet er verdens største legeplads og her kan du tage på snorkelture i lagunen, sejle med traditionelle dhowbåde eller dykke ved nogle af øens bedste koralrev. Havet omkring Matemwe og Mnemba Island er kendt for sit klare vand og rige marineliv, hvor du blandt andet kan opleve farverige koralfisk, havskildpadder, blæksprutter, rokker og forskellige koraller.
          Picture
          Krydderier, kaffe og kangas historie

          På hotellet kan du deltage i madlavningskurser, hvor du lærer at tilberede lokale retter med krydderier og råvarer fra Zanzibar, ligesom du kan smage lokal kaffe og høre mere om kaffens betydning på øen. Du kan også deltage i væveworkshops og hennamaling, som bygger på lokale håndværkstraditioner. Hotellet tilbyder også workshops om kanga – det farverige stykke stof, som gennem generationer er blevet brugt over hele Østafrika. Her kan du lære mere om kangaens historie, betydning og de budskaber, mønstre og symboler, som stoffet ofte bærer.
          Derudover kan du deltage i yoga, meditation, aquayoga, guidede gåture langs kysten eller benytte fitnessfaciliteterne – og i hotellets Marine Discovery Centre kan du blive klogere på livet under havoverfladen og de koralrev, som findes ud for kysten.

          Biografaftener, musik og dans

          Picture
          Picture
          Om aftenen arrangerer hotellet blandt andet liveunderholdning, udendørs biograf og traditionelle tromme- og danseopvisninger, der er inspireret af Zanzibars musik- og kulturtraditioner og giver mulighed for at opleve de rytmer, danse og fortællinger, som har været en del af øens kultur gennem generationer
          get-in-touch-card
          Derfor er Matemwe Attitude noget særligt
          Matemwe Attitude kombinerer en af Zanzibars bedste strande med en afslappet og uformel atmosfære og gennemført luksus. De private pools, de gode restauranter, spaen og de mange aktiviteter på og omkring hotellet gør det nemt at fylde dagene med præcis det, du har lyst til. Samtidig er der lagt stor vægt på lokale traditioner, madkultur og håndværk, hvilket giver opholdet en tydelig forankring i Zanzibar.

          Henriette Sørensen

          Travel designer

          Billede 1 af 16
          Picture of the author
          Skræddersy din rejse med Blixen Tours
          Hos Blixen Tours kan vi hjælpe dig med at skræddersy din rejse, så den passer præcist til dine ønsker og drømme.

          Henriette Sørensen

          Travel designer

          Villaer inspireret af Zanzibars swahilikultur
          De charmerende villaer er indrettet med koralfarvede vægge, farvede glasvinduer og tage af flettede kokosblade. Deluxe Villaer har privat pool og egen have. Seafront Villa ligger helt ud mod kysten med privat pool og udsigt over Det Indiske Ocean og i Beachfront Villa bor du direkte ved stranden med egen cabana og solsenge. Du kan også bo i Swim-Up Villaer, hvor du har direkte adgang til en fællespool fra terrassen.
          Billede 1 af 7
          Best time to visit
          Jan
          Feb
          Mar
          Apr
          May
          jun
          jul
          Aug
          Sep
          Oct
          Nov
          Dec
          Good time to visit
          Jan
          Feb
          Mar
          Apr
          May
          jun
          jul
          Aug
          Sep
          Oct
          Nov
          Dec
          Average time to visit
          Jan
          Feb
          Mar
          Apr
          May
          jun
          jul
          Aug
          Sep
          Oct
          Nov
          Dec
          image
          MEDLEM AF DRF
          DANMARKS REJSEBUREAU FORENING
          image
          KÅRET SOM GAZELLE
          2015 · 2016 · 2017
          image
          MEDLEM AF
          REJSEGARANTIFONDEN
          image
          MEDLEM AF
          SERANDIPIANS
          image
          5 UD AF 5 STJERNER PÅ
          TRUSTPILOT & FACEBOOK
          image
          Blixentours

          Newsletter | Lounge

          Inspiration, personal stories and rare connections you won't find elsewhere. In your inbox.


          DESTINATIONS
          TAILORED EXPERIENCES
          Om Blixen Tours
          Denmark
          Helge Nielsens Allé 7, 1C8723 Løsning
          +45 737 09 737post@blixentours.dk
          Norway
          Ulefossveien 43730 Skien
          © 2026 Blixentours
          Privacy Policy·Terms & Conditions·Sitemap
          InstagramLinkedIn
          Phone IconEmail Icon
          Kontakt os
          Pick up the phone or send us a note — every great journey starts with a conversation.
          • Picture of the author+45 737 09 7370
          • Picture of the author+47 35 900 9020
          Giv os et kald
          Ring eller skriv til os — den bedste rejse starter med en samtale.