DAY 1: ANKOMST TIL SRI LANKA
Dag 1: Ceylon Tea Trails
Velkommen til Sri Lanka! Når du ankommer til Bandaranaike International Airport og rejseformaliteterne er klaret, bliver du taget varmt imod af vores samarbejdspartner i Sri Lanka, som følger dig til din bil, hvor din chaufførguide venter. Så skal du på en ca. 5 timer lang køretur til Dickoya i Hatton, en scenisk tur med stop efter behov. Ønsker du i stedet at flyve 30 minutter i vandfly fra Colombo Airport til Castlereagh Reservoir, kan dette også arrangeres mod et ekstra gebyr. Når du ankommer til Ceylon Tea Trails, bliver du budt velkommen af din personlige butler, der vil hjælpe dig på plads i din smukke bungalow, hvor du vil få en fornemmelse af livet, som plantagejer i starten af 1900-tallet. Resten af dagen kan du bruge, som du har lyst. Du kan leje en cykel og tage på opdagelse i området, gå en tur, spille kroket eller nyde High-tea om eftermiddagen.



