
Sydafrika . Cape Town
Steenberg Hotel & Spa
Historisk vinfarm med golf, spa og gourmetmad tæt på Cape Town
Steenberg Hotel ligger på Steenberg Farm i Constantia Valley, cirka 20 minutters kørsel fra Cape Towns centrum. Farmen blev grundlagt i 1682 og er den ældste registrerede farm i Cape. Det oprindelige Manor House står stadig smukt på ejendommen, og de historiske bygninger, haver og vinmarker fortæller historien om mere end 300 års vinproduktion i området.
Her kan du nyde prisvindende vine, to gode restauranter, spa, golfbane, grønne haver og udsigt til vinmarker og bjerge. Samtidig bor du tæt på både Cape Town, Cape Peninsula og Atlanterhavskysten, hvis ferien også skal byde på oplevelser uden for farmen.

Vinsmagning på Steenberg
Steenberg er en af de mest kendte vinproducenter i Constantia Valley, og et ophold her er en oplagt mulighed for at lære områdets vine bedre at kende. Vinmarkerne ligger på skråningerne syd for Cape Town, hvor kølige havbriser fra Atlanterhavet og nærheden til False Bay skaber gode forhold for vinproduktion.I hotellets Tasting Room kan du smage et udvalg af Steenbergs prisvindende vine, som blandt andet tæller Sauvignon Blanc, Semillon, Merlot, Cabernet Sauvignon, Syrah og den italienske drue Nebbiolo. Vingården producerer mere end 40.000 kasser vin om året og er særligt kendt for sine kølige klima-vine fra Constantia Valley.
Gastronomi og vin
Steenberg har to restauranter, som hver især har gjort ejendommen til en destination i sig selv. Tryn er opkaldt efter gårdens grundlægger, Catharina Ras, som blandt venner blev kaldt Tryn. Restauranten serverer morgenmad, frokost og middag med udsigt til vinmarkerne og haverne omkring hotellet. Bistro Sixteen82 ligger ved vingården og har fået navn efter året, hvor Steenberg blev grundlagt. Restauranten er kendt for sin bistro- og tapasstil, hvor menuen følger årstidens råvarer og kombineres med gårdens egne vine. Fra restauranten er der udsigt til vinmarkerne, de omkringliggende bjerge og de vandbassiner og haver, som omgiver vingården.
Golf i Constantia Valley


Steenberg Golf Club ligger på ejendommen og er en af Sydafrikas bedste golfbaner. Den 18-hullers bane er tegnet af Peter Matkovich og slynger sig gennem vinmarkerne, små vandløb, fyrreskov og åbne områder med udsigt til bjergene omkring Constantia Valley. Banen er kendt for sin høje standard og sit varierede layout, hvor både erfarne golfspillere og mindre rutinerede spillere bliver udfordret. Særligt banens 14. hul skiller sig ud med Afrikas største green på hele 76 meter.
Spa og afslapning blandt vinmarker og haver
Hvis dagen skal stå på ren velvære, har Steenberg sin egen spa omgivet af haver, vinmarker og rolige grønne områder. Her kan du vælge mellem en række behandlinger, herunder massage, ansigtsbehandlinger, manicure og pedicure. Behandlingerne foregår enten i spaens behandlingsrum, ved poolområdet eller ude i haven. Spaen arbejder blandt andet med produkter fra ila, Margaret Dabbs, QMS og Bellabaci. Efter behandlingen kan du slappe af ved poolen, gå en tur gennem haverne eller nyde en lækker frokost.

Oplev Cape Town og Cape Peninsula
Steenberg ligger i Constantia Valley, kun cirka 20 minutter fra Cape Towns centrum. Det gør hotellet til en oplagt base, hvis du vil kombinere afslappende dage blandt vinmarker og bjerge med oplevelser i byen og på Cape Peninsula. Herfra er der kort afstand til Table Mountain, V&A Waterfront, Kirstenbosch Botanical Garden og de mange restauranter, butikker og gallerier i Cape Town. Du kan også tage på udflugt langs Atlanterhavskysten til Camps Bay, Hout Bay og Chapman's Peak Drive eller fortsætte mod Kap Det Gode Håb og Boulders Beach, hvor de afrikanske pingviner holder til.
Samtidig ligger flere af Sydafrikas mest kendte vingårde inden for kort køreafstand, hvis du ønsker at udforske endnu mere af Constantia Valley og Winelands-området omkring Stellenbosch og Franschhoek.
Derfor er Steenberg Hotel noget særligt
Steenberg kombinerer flere af de ting, som mange rejser til Western Cape for at opleve, på ét og samme sted. Her bor du på en historisk vinfarm med mere end 300 års historie, omgivet af vinmarker og bjerge, samtidig med at Cape Town kun ligger 20 minutter væk. Det gør Steenberg til et oplagt valg, hvis du gerne vil bo et sted, hvor du både kan slappe af og have oplevelser lige uden for døren.
Henriette Sørensen
Travel designer




















Billede 1 af 20

Tailormake your stay
Talk to one of our travel designers to tailormake you stay to any of our destinations
Henriette Sørensen
Travel designer
Elegante værelser og villaer med flot udsigt
Steenberg Hotel har 24 værelser, suiter og villaer. Classic og Superior Rooms er indrettet til to personer, mens Family Rooms giver ekstra plads til familier. Premier Rooms er hotellets største dobbeltværelser. Derudover findes suiter med separat opholdsområde samt villaer med et, to eller tre soveværelser til familier og grupper, der ønsker mere plads.















Billede 1 af 15
Best time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
Good time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
Average time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
