
Sydafrika . Madikwe Game Reserve
Impodimo Game Lodge

Big 5-safari og ”elephant hide” på charmerende lodge i malariafrit vildtreservat
På en skråning med udsigt over en af Sydafrikas største vildtreservater, Madikwe Game Reserve, ligger den charmerende safarilodge, Impodimo Game Lodge. På de daglige safariture, fra din private terrasse og fra deres komfortable ”elephant hide” ved vandhullet, kan du opleve områdets imponerende dyreliv, som blandt andet tæller ”Big 5” og mere end 300 fuglearter.
Erfaren tracker opsporer dyrene


Om morgenen, når savannens dyr vågner med de første solstråler, og om eftermiddagen, når tusmørket får de nataktive dyr til at dukke op, tager du på safari i firhjulstrækkere med en erfaren guide og – ikke mindst – en tracker, som har en særlig sans for at se og læse spor og tegn i bushen. Du har også mulighed for at komme på bush walks, hvor du til fods oplever detaljer, som man ikke altid ser fra bilen.

I ”skjul” for elefanterne
Har du ikke fået nok af at opleve Afrikas fantastiske dyr på savannen – og hvem kan egentlig få nok af det? – så kan du forsætte oplevelsen på din private terrasse eller fra lodgens ”elephant hide”. Det komfortable, underjordiske skjul ligger få meter væk fra lodgens vandhul, og her kan du på helt tæt hold opleve dyr, der kommer for at drikke, elefanter, der ruller sig i mudderet, og små skildpadder, der stikker hovedet op af vandet. Mens du nyder udsigten, og udnytter muligheden for at tage gode billeder af dyrene, kan du få serveret en drink fra baren eller en kop friskbrygget kaffe.
Derfor er Impodimo Game Lodge noget særligt
Impodimo Game Lodge er en charmerende camp med en rigtig god beliggenhed i det malariafri Madikwe Game Reserve. Safariturene med de dygtige guider og trackere er en stor oplevelse - og det samme er det at sidde i deres ”elephant hide”. Her kan man få timer til at gå med at studere dyrene, der kommer til vandhullet.
Henriette Sørensen
Travel designer













Billede 1 af 13

Skræddersy din rejse med Blixen Tours
Hos Blixen Tours kan vi hjælpe dig med at skræddersy din rejse, så den passer præcist til dine ønsker og drømme.
Henriette Sørensen
Travel designer
Flotte luksussuiter eller privatliv i eksklusiv Safari Villa
Lodgen byder på 8 Luxury Suites med stor, privat terrasse, pejs til de kølige måneder og aircondition til de varme, glasfront og en-suite badeværelse med indendørs og udendørs bruser. Er I en større gruppe eller familie, kan I bo i Safari Villa og enten bevare forbindelsen med resten af lodgen eller være helt jer selv. Villaen består af to luksussuiter, opholdsstue, køkken og egen pool.






Billede 1 af 6
Best time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
Good time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
Average time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
