76 74 00 70
          Picture of the author
          Seychellerne . Félicité Island
          Six Senses Zil Pasyon
          Privat barfodsluksus på en af Seychellernes smukkeste øer
          Efter en scenisk tur med helikopter, sætter du fødderne på øen Félicité. Et vue over det krystalklare hav, de frodige bakker og ikoniske granitklipper afslører, at Moder Natur gjorde sig umage, da hun skabte øriget øst for Afrika. Du begiver dig hen til din private villa, hvor din personlige butler hilser velkommen og lader panoramavinduerne glide op til dit tropeliv de næste dage.
          Måske starter du med et bad under den udendørs bruser omgivet af sommerfugle? Måske vil du udforske øens top og de vilde orkidéer, mangotræer og bananpalmer? Måske vil du direkte i havet og svømme i det krystalklare vand?
          På Six Senses Zil Pasyon kan du glæde til et ophold med privatliv, naturoplevelser, fremragende snorkling, et af verdens smukkeste spaområder og den særlige ro, som kun opstår, når man bor på sin helt egen ø.
          Picture
          Havet og øerne omkring
          Vandet omkring Félicité er klart og roligt, og allerede fra stranden kan du snorkle og opleve farverige fisk og havskildpadder. I sæsonen lægger skildpadderne også æg på strandene, og er du heldig, kan du opleve de små unger finde vej mod havet. Resortet arrangerer også dykning, hvor du kommer længere ud til revene, hvor der er mulighed for at se alt fra revhajer til større pelagiske fisk – og i sæsonen også hvalhajer. Du kan også sejle i kajak og på paddleboard langs kysten eller tage på bådture og ø-hop til øer som La Digue, Curieuse og Coco Island. Her kan du cykle mellem små landsbyer, besøge naturreservater eller bare finde din egen strand for en dag.

          Oplevelser på selve øen

          Picture
          Picture
          Tilbage på øen kan du tage på vandreture i naturen. Små stier snor sig gennem det bakkede terræn, hvor du går mellem granitklipper, palmer og tropisk vegetation. Turen op til øens højeste punkt tager omkring en time og belønnes med udsigt over Det Indiske Ocean og de omkringliggende øer. Undervejs passerer du områder med vilde orkidéer, frugttræer og åbninger i landskabet, hvor havet pludselig dukker op mellem klipperne. Der er også flere små strande og bugter rundt på øen, som du kan finde frem til undervejs.
          Picture
          Aktiviteter for enhver smag
          På resortet er der et varieret program af aktiviteter i løbet af dagen. Du kan deltage i yoga og meditation, træne i fitnesscentret eller booke private sessioner. Der er også mulighed for at deltage i madlavningskurser med lokale råvarer og det kreolske køkken, ligesom du kan besøge resortets økologiske have og få indblik i, hvordan råvarerne dyrkes. Vil du lære mere om den lokale kultur, kan du deltage i små kulturaktiviteter som en introduktion til det kreolske sprog og lokale traditioner. For børn er der aktiviteter i børneklubben, og mange af oplevelserne er tilrettelagt, så hele familien kan være med.
          Picture
          Spa og velvære
          Spaen, der er kendt for at være en af de smukkeste i verden, ligger mellem de store granitklipper med udsigt over havet. Her finder du behandlingsvillaer, sauna, dampbad, yoga- og meditationsområde samt en saltvandspool. Behandlingerne spænder fra klassiske massageformer til mere holistiske forløb med fokus på søvn, restitution og velvære.
          Picture
          Aftener under åben himmel
          Derudover arrangeres der løbende oplevelser som filmaften under åben himmel, vinsmagninger og private middage forskellige steder på øen. Du kan tage på fisketur, sejle ud i solnedgangen eller nyde en privat picnic. Du selv vælger helt selv, hvor meget – eller hvor lidt – du vil fylde dagene med.
          Mad, vin og små overraskelser i løbet af dagen

          Maden på Six Senses Zil Pasyon tager udgangspunkt i lokale råvarer og det kreolske køkken med inspiration fra både det asiatiske, afrikanske og europæiske. I Island Café serveres morgenmad, frokost og aftensmad med udsigt over havet, mens Ocean Kitchen ligger helt ud til vandet og fokuserer på fisk og grønt fra lokale leverandører.
          Derudover er der mulighed for private middage – enten på stranden, i villaen eller i resortets vinkælder, hvor der også afholdes vinsmagninger. I løbet af dagen dukker små oplevelser op, som når is-cyklen kører forbi med hjemmelavet is lavet på lokale ingredienser.

          get-in-touch-card
          Derfor er Six Senses Zil Pasyon noget særligt
          Det er kombinationen af at bo på sin egen ø og samtidig have et resort med alt, hvad du har brug for. Her er ro og privatliv, men også masser af oplevelser – både i vandet, rundt på øen og på resortet. Samtidig er niveauet højt hele vejen igennem, fra villaerne til servicen og de mange små detaljer. Det giver en ferie, hvor det hele hænger sammen, og hvor det er nemt bare at være.

          Henriette Sørensen

          Travel designer

          Billede 1 af 19
          Picture of the author
          Skræddersy din rejse med Blixen Tours
          Hos Blixen Tours kan vi hjælpe dig med at skræddersy din rejse, så den passer præcist til dine ønsker og drømme.

          Henriette Sørensen

          Travel designer

          Villaer med udsigt eller helt tæt på havet
          Alle villaer på Zil Pasyon har privat pool, store terrasser og butlerservice - og ligger spredt i det kuperede terræn. Du kan vælge mellem Hideaway Pool Villa, Panorama Pool Villa, Oceanfront Pool Villa og Pasyon Pool Villa, som varierer i beliggenhed og udsigt. Derudover findes større villaer som Signature Pool Villa og Two-Bedroom Pool Villa samt private Residences med flere soveværelser, egen kok og service team.
          Billede 1 af 13
          Best time to visit
          Jan
          Feb
          Mar
          Apr
          May
          jun
          jul
          Aug
          Sep
          Oct
          Nov
          Dec
          Good time to visit
          Jan
          Feb
          Mar
          Apr
          May
          jun
          jul
          Aug
          Sep
          Oct
          Nov
          Dec
          Average time to visit
          Jan
          Feb
          Mar
          Apr
          May
          jun
          jul
          Aug
          Sep
          Oct
          Nov
          Dec
          image
          MEDLEM AF DRF
          DANMARKS REJSEBUREAU FORENING
          image
          KÅRET SOM GAZELLE
          2015 · 2016 · 2017
          image
          MEDLEM AF
          REJSEGARANTIFONDEN
          image
          MEDLEM AF
          SERANDIPIANS
          image
          5 UD AF 5 STJERNER PÅ
          TRUSTPILOT & FACEBOOK
          image
          Blixentours

          Newsletter | Lounge

          Inspiration, personal stories and rare connections you won't find elsewhere. In your inbox.


          DESTINATIONS
          TAILORED EXPERIENCES
          Om Blixen Tours
          Denmark
          Helge Nielsens Allé 7, 1C8723 Løsning
          +45 737 09 737post@blixentours.dk
          Norway
          Ulefossveien 43730 Skien
          © 2026 Blixentours
          Privacy Policy·Terms & Conditions·Sitemap
          InstagramLinkedIn
          Phone IconEmail Icon
          Kontakt os
          Pick up the phone or send us a note — every great journey starts with a conversation.
          • Picture of the author+45 737 09 7370
          • Picture of the author+47 35 900 9020
          Giv os et kald
          Ring eller skriv til os — den bedste rejse starter med en samtale.