
Maldives . Manadhoo
Soneva Jani
Gennemført barfodsluksus i exceptionelt smukke omgivelser
Allerede når du i vandflyveren passerer perlerækken af små kridhvide øer, omkranset af turkisblåt vand, så ved du at denne ferie bliver noget helt særligt. Du er på vej til Noon Atollen på Maldiverne, til et ualmindeligt skønt hotel, hvis gennemførte luksus kombineret med den mest afslappede atmosfære får alle, der besøger det, til straks at forelske sig i det. Med deres motto ”No News No Shoes” har de fokus på, at gæsterne skal slappe fuldstændig af og nyde deres ferie – og glemme alt om hverdagens stress og jag.
Et sandt vand-paradis
Soneva Jani er er paradis for alle slags vandhunde – uanset om du elsker at være i, under eller på vandet. Du kan tage på sejlture i solnedgangen og se delfinerne, der springer langs rælingen. Du kan plante koraler med hotellets marinbiolog eller opleve Maldivernes fascinerende havskildpadder, som kommer op på stranden for at lægge æg - og endda være med til at hjælpe dem. Du kan også udforske koralrevene med erfarne dykkerinstruktører, sejle i kajak og katamaran, surfe, prøve de virkelig sjove SEABOB, hvor du bevæger dig gennem vandet som en fisk, eller prøve eSurf-boards, som er en slags surfboard med motor og så kan du altid gribe snorklen og dykkermasken og få fantastiske oplevelser på egen hånd.
Og så er det tid til afslapning
Ferie er som oftest lig med afslapning og det er der også rig mulighed for på Soneva Jani. Soneva Soul er hotellets enestående spa, som har en afdeling på pæle over vandet og en oppe mellem trætoppene. Her kan du nyde en professionel behandling til lyden af bølgeskvulp eller vindens rislen i bladene.
Du kan også starte dagen med yoga eller meditation på en platform højt over trætoppene til en udsigt, der får dig til at glemme tid og sted, eller på det bløde hvide sand i vandkanten. Wellnesseksperter og specialister kan hjælpe dig med at sætte nye mål for din form og sundhed og hjælpe dig på vej. Hotellet har i løbet af året besøg af forskellige sportsstjerner, som også kan give dig inspiration til et sundere og stærkere liv.
Når mørket falder på, kan du sætte dig til rette med popcorn, is eller andre lækkerier og slappe af med en film ude under stjernerne.
Når måltiderne bliver til oplevelser
Selv når det er spisetid, kan du se frem til uforglemmelige oplevelser. Michelin-kokke fra hele verden kommer til Soneva Jani for at give gæsterne en madoplevelse ud over det sædvanlige. Du kan nyde din mad i et slags observatorium, hvor hotellets astronom fortæller om stjernehimlen over jer og hvor du kan se det hele gennem et 16” teleskop. Du kan også glæde dig til en privat middag på stranden eller måske frokost på en øde ø, hvor din personlige kok forbereder maden, mens du svømmer en tur i den turkisblå lagune. Der er nærmest ingen grænser for mulighederne.Alle måltider på Soneva Jani er sunde, velafbalancerede og tilberedt med hjemmedyrket økologisk frugt og grønt – og når de så bliver serveret i disse exceptionelt smukke omgivelser, så kan smagsløgene, kroppen og sjælen kun blive tilfredsstillet.
Også den ultimative feriedestination for familier
Der er ingen tvivl om, at Soneva Jani er en fantastisk feriedestination for par, men her er også et utal af oplevelser, aktiviteter og faciliteter for børnefamilien. ”The Den” er en flot og inspirerende legeplads og faktisk blandt Sydasiens største. Her er sjov for både små og store børn, for de kreative, de eventyrlystne, vandhundene og alle andre. Her kan børnene suse gennem et vandfald på svævebanen, køre på vandrutsjebanen, danse, lege, snakke med hvaler, spille, lave mocktails og meget mere.
De største og mest luksuriøse villaer på Maldiverne
Soneva Jani består af 51 eksklusive Water Villas og et udvalg af smukke villaer på land. De fleste har rutsjebane – enten direkte ned i lagunen eller til poolen – og alle har udtrækkeligt tag over mastersoveværelset, udendørs badeværelse, privat pool og egen Barefoot Butler. Med så få villaer på så stort et område er der usædvanligt god plads og masser af privatliv.
Henriette Sørensen
Travel designer
















Billede 1 af 16

Skræddersy din rejse med Blixen Tours
Hos Blixen Tours kan vi hjælpe dig med at skræddersy din rejse, så den passer præcist til dine ønsker og drømme.
Henriette Sørensen
Travel designer
De største og mest luksuriøse villaer på Maldiverne
Soneva Jani består af 51 eksklusive Water Villas og et udvalg af smukke villaer på land. De fleste har rutsjebane – enten direkte ned i lagunen eller til poolen – og alle har udtrækkeligt tag over mastersoveværelset, udendørs badeværelse, privat pool og egen Barefoot Butler. Med så få villaer på så stort et område er der usædvanligt god plads og masser af privatliv.















Billede 1 af 15
Best time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
Good time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
Average time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
