
Maldives . Male
Six Senses Laamu
Afslappende barfodsluksus i eksotiske omgivelser midt ude i Det Indiske Ocean
I Laamu Atollen, langt ude i Det Indiske Ocean, ligger en lille isoleret ø. Øen er omkranset af de hvideste sandstrande, det klareste turkisblå hav og de mest betagende koralrev fyldt med liv. Øen er ubeboet - bortset fra de smukke fugle, der sidder i træerne og nipper til bær og frugter, små firben, der piler op af palmestammerne og små blå krabber, der graver i sandet.
Midt i alt dette ligger et vidunderligt lille gemmested, hvor livsnydere og forelskede par rejser hen for at nyde livet og hinanden. Her i ultimativ barfodsluksus, omgivet af skønhed, fred og idyl, er der masser af tid og ro til at fordybe sig i omgivelserne – og i hinanden.
Vandsport, spaforkælelse og junglebiograf
Den enestående fred og ro på øen indbyder til lange afslappende dage i hængekøjen på din terrasse, på stranden og i vandet – eller i den eksklusive spa. Hvis du ønsker det, er der også rig mulighed for masser af aktion og oplevelser. Hotellets dykkercenter arrangerer snorkleture med en marinbiolog og dykkerudflugter til nogle af verdens smukkeste koralrev. Du kan også prøve kræfter med windsurfing, vandski og katamaransejlads eller du kan tage på fisketure, på privat picnic eller på sejlture i solnedgangen.Dagene kan afsluttes med en eksotisk cocktail til tonerne fra de bedste jazz og blues sange, derefter middag under stjernerne og så en tur i den udendørs jungle-biograf, hvor der serveres popcorn og kold champagne til filmen.
Dykkereventyr for både begyndere og øvede
Six Senses Laamu ligger midt i et af de mest uspolerede områder i Maldiverne og her får både begyndere og øvede dykkere - og dig der foretrækker at tage på eventyr med snorkel og maske – helt fantastiske oplevelser under havets overflade. De erfarne dykkere kan tage til strømfyldte kanaler, hvor du kan se store stimer af fisk, ørnerokker og barracudaer – og til tider mantarokker, der bruger området som rensestation. Tættere på øen ligger koralrev, der er hjem for både store groupers og små, farverige fiskearter, og hvor strømmen er roligere. For begyndere og let øvede er der flere lavvandede steder inden for revet, hvor sigtbarheden er fremragende, og hvor du stille og roligt kan udforske livet omkring korallerne.
Middag med udsigt
Når det er spisetid, kan du glæde dig til udsøgte retter, med grøntsager og krydderurter fra hotellets egen organiske have. Restauranterne er bygget på pæle over haven og over havet, så også her kan du i den grad nyde øens idylliske skønhed, mens du bliver forkælet med velsmagende mad, hjemmelavet is og delikate vine fra hotellets egen vinkælder, der gemmer på mere end 400 forskellige vine.
Derfor er Six Senses Laamu noget særligt
Six Senses Laamu er en drømmedestination for forelskede par og livsnydere i alle aldre, der vil langt væk fra hverdagens stress og jag og hen til et sted, hvor de kan gemme sig væk i smukke, luksuriøse og afslappende omgivelser. Her er alt gennemtænkt – fra de elegante villaer, der er bygget i naturlige materialer til hotellets dybe engagement i bæredygtighed og bevaring af det lokale havmiljø – og det hele er forbundet af en særlig stemning, der gør at man straks slapper af og føler sig hjemme.
Henriette Sørensen
Travel designer













Billede 1 af 13

Skræddersy din rejse med Blixen Tours
Hos Blixen Tours kan vi hjælpe dig med at skræddersy din rejse, så den passer præcist til dine ønsker og drømme.
Henriette Sørensen
Travel designer
Villaer i harmoni med omgivelserne
Six Senses Laamu har i alt 94 villaer, som ligger enten direkte på stranden eller på pæle over lagunen. Alle er bygget i bæredygtige materialer og med stor respekt for den omkringliggende natur – og med fokus på komfort, privatliv og enkel skønhed. Uanset hvilken type du vælger, kan du se frem til fuld havudsigt, udendørs badeværelse med regnbruser, aircondition, underholdningssystem og en pudemenu.
Lagoon Water Villa
Villaen er bygget over den lavvandede lagune og ligger uforstyrret bag høje træskærme. Her har du direkte adgang til havet, udendørs badeværelse med regnbruser og et badekar med glasbund, så du kan se fiskene svømme under dig. På terrassen finder du en net-hængekøje, solsenge og en spiseplads med glasbord, hvor du også kan kigge direkte ned i det klare vand – og fra det øverste dæk kan du nyde solnedgangen over Det Indiske Ocean.
3 voksne / 2 voksne + 1 barn / 2 voksne + 2 børn
108 m²1
Ocean Water Villa
Villaerne ligger langt ude på broen, væk fra øen og med fri udsigt til det åbne hav. De er afskærmet bag høje træskærme og har direkte adgang til vandet, udendørs badeværelse med regnbruser og et badekar med glasbund, hvor du kan følge livet under overfladen. På terrassen er der net-hængekøje, solsenge og en spiseplads med glasbord – og øverst oppe et privat dæk med siddeplads og panoramaudsigt over Det Indiske Ocean.
3 voksne / 2 voksne + 1 barn / 2 voksne + 2 børn
108 m²1
Laamu Water Villa
Villaerne ligger længst ude på broen, helt væk fra øen, med panoramaudsigt over det åbne hav. Her har du direkte adgang til vandet, udendørs badeværelse med regnbruser og et badekar med glasbund, så du kan se fiskene svømme under dig. På terrassen er der net-hængekøje, solsenge og en spiseplads med glasbord – og på øverste dæk finder du en siddeplads med uforstyrret udsigt over Det Indiske Ocean.
3 voksne / 2 voksne + 1 barn / 2 voksne + 2 børn
108 m²1
Sunset Laamu Water Villa
Villaerne ligger på Jetty A med uhindret udsigt til solnedgangen over Det Indiske Ocean. Du har direkte adgang til vandet, udendørs badeværelse med regnbruser og et badekar med glasbund, hvor du kan følge livet under overfladen. Terrassen har net-hængekøje, solsenge og spiseplads med glasbord – og øverst oppe finder du en siddeplads med panoramaudsigt og de perfekte betingelser for at nyde dagens sidste lys.
3 voksne / 2 voksne + 1 barn / 2 voksne + 2 børn
108 m²1
Laamu Water Villa with Pool
Villaerne ligger for enden af broen, længst væk fra øen, med uforstyrret udsigt til det åbne hav. Her kan du bade direkte i havet eller i din egen private pool. Villaen har udendørs badeværelse med regnbruser, et badekar med glasbund og en terrasse med net-hængekøje, solsenge og glasbord med kig til livet under vandoverfladen. Øverst oppe finder du en privat siddeplads med panoramaudsigt over Det Indiske Ocean.
3 voksne / 2 voksne + 1 barn / 2 voksne + 2 børn
126 m²1
Sunset Laamu Water Villa with Pool
Villaerne ligger for enden af Jetty A og vender direkte mod solnedgangen. Her har du både havudsigt og din egen private pool – og mulighed for at bade direkte i lagunen. Villaen har udendørs badeværelse med regnbruser, et badekar med glasbund og en terrasse med net-hængekøje, solsenge og glasbord med kig til vandet. Øverst oppe er der et privat dæk med siddeplads, hvor du har første parket til solnedgangen.
3 voksne / 2 voksne + 1 barn / 2 voksne + 2 børn
126 m²1
Lagoon Beach Villa with Pool
Villaen ligger omgivet af tropisk vegetation med udsigt til lagunen og direkte adgang til stranden. Her har du privat pool, udendørs badeværelse med regnbruser og badekar under åben himmel. I haven er der behagelige liggestole i både sol og skygge, og oppe på det forhøjede dæk kan du nyde udsigten over lagunen og solnedgangen – i fredelige, grønne omgivelser.
3 voksne / 2 voksne + 1 barn / 2 voksne + 2 børn
238 m²1
Ocean Beach Villa with Pool
Villaen ligger direkte ved stranden på øens solnedgangsside, omgivet af tæt, grøn beplantning og med fri udsigt til det åbne hav. Du har privat pool få meter fra strandkanten, udendørs badeværelse med regnbruser og et badekar under åben himmel. Liggestole er placeret i både sol og skygge omkring poolen, og fra det hævede dæk i trætoppene har du en fredelig plads med udsigt til havet og aftensolen.
3 voksne / 2 voksne + 1 barn / 2 voksne + 2 børn
238 m²1
Two Bedroom Lagoon Beach Villa with Pool
Denne rummelige villa ligger ud til lagunen og egner sig perfekt til store familier eller to par, der rejser sammen. De to soveværelser ligger separat med hvert sit udendørs badeværelse, og i midten finder du en stor fælles opholds- og spisestue. Udenfor er der privat pool, en privat have med daybeds, privat adgang til stranden og et hævet dæk med udsigt over lagunen.
4 voksne + 2 børn
285 m²2
Two Bedroom Ocean Beach Villa with Pool
Denne villa ligger direkte ud til stranden og er ideel til større familier eller venner, der rejser sammen. De to separate soveværelser har hvert sit udendørs badeværelse, og i midten ligger en fælles opholds- og spisestue. Udenfor finder du en 10 meter lang privat pool, en privat have med daybeds, privat adgang til stranden og et hævet dæk med udsigt over havet og trætoppene.
4 voksne + 2 børn
730 m²2
Family Lagoon Beach Villa With Pool
Denne strandvilla ligger ud til lagunen og er ideel til familier. Den har et soveværelse til de voksne og et separat børneværelse – begge med eget badeværelse. Udenfor finder du en privat pool, en privat have med daybeds og et hævet dæk med udsigt over vandet. Alt er omgivet af tæt tropisk beplantning og ligger få skridt fra stranden, som du har privat adgang til.
3 voksne / 2 voksne + 2 børn
253 m²1
Family Ocean Beach Villa with Pool
Denne strandvilla er indrettet til familier og ligger ud til stranden med privat adgang til havet. Den har et soveværelse til de voksne og et separat børneværelse – begge med eget badeværelse. Udenfor finder du en privat pool, en afskærmet have med daybeds og et hævet dæk i trætoppene med udsigt over havet.
3 voksne / 2 voksne + 2 børn
253 m²1
The Retreat - Three-Bedroom
Denne villa er oplagt til familier og venner, der rejser sammen og ønsker god plads og fredelige omgivelser. Her er tre soveværelser med egne badeværelser – det ene med ekstra børneværelse – og et stort opholdsrum med spiseplads og køkken. Udenfor finder du en 20 meter lang privat pool, solterrasse, hængekøjer over vandet, direkte adgang til lagunen og privat adgang til stranden.
6 voksne + 3 børn
1.378 m²3
The Retreat - Four-Bedroom
Dette er resortets største villa og oplagt til større familier eller grupper, der rejser sammen. Den har fire soveværelser med egne badeværelser, heraf ét med et ekstra børneværelse, og et stort opholdsrum med spiseplads og køkken. Udenfor finder du en 20 meter lang privat pool, solterrasse, hængekøjer over vandet, privat adgang til stranden og en stor terrasse til middage under åben himmel.
8 voksne + 4 børn
1.551 m²4
Best time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
Good time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
Average time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
