Vulkanen Ol Doinyo Lengai, Tanzania
Ol Doinyo Lengai (udtales omtrent som ”ohl donjo longai”) betyder Guds bjerg på Maa, Maasaiernes sprog.
Ol Doinyo Lengai - en aktiv vulkan
Det er en aktiv vulkan, som ligger i det nordlige Tanzania, og den er en del af Great Rift Valleys geologiske system af vulkaner.
Ol Doinyo Lengai har været i udbrud med regelmæssige mellemrum, siden man begyndte at holde øje med den i 1883 – nogle af dem endda ret voldsomme.
Der var en pause fra 1966 indtil det seneste udbrud, den 4. september 2007, som stadig skulle være i gang (dog med forholdsvist lav intensitet – der er visse mennesker der stadig trekker op til toppen for at se på sagen).
Sort lava
Som vulkan er Ol Doinyo Lengai ret speciel, da dens lava ikke består af de samme mineraler som de fleste andre vulkaner – vi skal nok lade være med at komme nærmere ind på de geologiske detaljer – hvilket har den følge at temperaturen på lavaen ved udbrud kun er cirka halvt så høj (ca. 5-600°C) som ved ”normale” vulkaner.
Dette gør, at den flydende lava ser sort, og ikke rød, ud når den kommer piblende ned ad bjergsiden.
Porøs lava
Når lavaen størkner, er den helt sort, men den er også ret porøs og skør takket være føromtalte mineraler, hvilket gør, at den hurtigt bliver slidt af vind og vejr og skifter farve fra sort til grå.
Surrealistisk fornemmelse
Fornemmelsen af at bevæge sig fra den nogenlunde flade og frodige savanne syd for bjerget og ind i lavaområdet er ret surreel, og det minder lidt om et månelandskab.
Turen i bil omkring vulkanen er i øvrigt noget af en oplevelse, også når man har en kompetent chauffør.
En underlig gåde
Ol Doinyo Lengai er blevet beskrevet som den underligste vulkan på jorden af visse fagfolk, til dels på grund af den særlige lava, men også fordi der er noget over den der får ellers hærdede fagfolk og bjergbestigere til at vende tilbage igen og igen for at se om de kan løse vulkanens gåde.
Hvilken gåde? Tjah, det er der vist ingen der ved præcist, men selvom man kun kører forbi eller ser den på afstand virker det ikke så underligt at Maasaierne tror at der bor en gud inde bag de, til tider, levende skråninger.
