76 74 00 70
          Picture of the author

                  Vulkanen Ol Doinyo Lengai, Tanzania

                  Ol Doinyo Lengai (udtales omtrent som ”ohl donjo longai”) betyder Guds bjerg på Maa, Maasaiernes sprog.
                  Picture

                  Ol Doinyo Lengai - en aktiv vulkan

                  Det er en aktiv vulkan, som ligger i det nordlige Tanzania, og den er en del af Great Rift Valleys geologiske system af vulkaner.
                  Ol Doinyo Lengai har været i udbrud med regelmæssige mellemrum, siden man begyndte at holde øje med den i 1883 – nogle af dem endda ret voldsomme.
                  Der var en pause fra 1966 indtil det seneste udbrud, den 4. september 2007, som stadig skulle være i gang (dog med forholdsvist lav intensitet – der er visse mennesker der stadig trekker op til toppen for at se på sagen).

                  Sort lava

                  Som vulkan er Ol Doinyo Lengai ret speciel, da dens lava ikke består af de samme mineraler som de fleste andre vulkaner – vi skal nok lade være med at komme nærmere ind på de geologiske detaljer – hvilket har den følge at temperaturen på lavaen ved udbrud kun er cirka halvt så høj (ca. 5-600°C) som ved ”normale” vulkaner.
                  Dette gør, at den flydende lava ser sort, og ikke rød, ud når den kommer piblende ned ad bjergsiden.
                  Picture
                  Picture
                  Picture

                  Porøs lava

                  Når lavaen størkner, er den helt sort, men den er også ret porøs og skør takket være føromtalte mineraler, hvilket gør, at den hurtigt bliver slidt af vind og vejr og skifter farve fra sort til grå.

                    Surrealistisk fornemmelse

                    Fornemmelsen af at bevæge sig fra den nogenlunde flade og frodige savanne syd for bjerget og ind i lavaområdet er ret surreel, og det minder lidt om et månelandskab.
                    Turen i bil omkring vulkanen er i øvrigt noget af en oplevelse, også når man har en kompetent chauffør.
                    Picture
                    Picture

                    En underlig gåde

                    Ol Doinyo Lengai er blevet beskrevet som den underligste vulkan på jorden af visse fagfolk, til dels på grund af den særlige lava, men også fordi der er noget over den der får ellers hærdede fagfolk og bjergbestigere til at vende tilbage igen og igen for at se om de kan løse vulkanens gåde.
                    Hvilken gåde? Tjah, det er der vist ingen der ved præcist, men selvom man kun kører forbi eller ser den på afstand virker det ikke så underligt at Maasaierne tror at der bor en gud inde bag de, til tider, levende skråninger.
                    image
                    MEDLEM AF DRF
                    DANMARKS REJSEBUREAU FORENING
                    image
                    KÅRET SOM GAZELLE
                    2015 · 2016 · 2017
                    image
                    MEDLEM AF
                    REJSEGARANTIFONDEN
                    image
                    MEDLEM AF
                    SERANDIPIANS
                    image
                    5 UD AF 5 STJERNER PÅ
                    TRUSTPILOT & FACEBOOK
                    image
                    Blixentours

                    Newsletter | Lounge

                    Inspiration, personal stories and rare connections you won't find elsewhere. In your inbox.


                    DESTINATIONS
                    TAILORED EXPERIENCES
                    Om Blixen Tours
                    Denmark
                    Helge Nielsens Allé 7, 1C8723 Løsning
                    +45 737 09 737post@blixentours.dk
                    Norway
                    Ulefossveien 43730 Skien
                    © 2026 Blixentours
                    Privacy Policy·Terms & Conditions·Sitemap
                    InstagramLinkedIn
                    Phone IconEmail Icon
                    Kontakt os
                    Pick up the phone or send us a note — every great journey starts with a conversation.
                    • Picture of the author+45 737 09 7370
                    • Picture of the author+47 35 900 9020
                    Giv os et kald
                    Ring eller skriv til os — den bedste rejse starter med en samtale.