76 74 00 70
          Picture of the author

                  Sydafrika som rejseland — KwaZulu-Natal

                  KwaZulu Natal er Zuluernes rige. Det var her, at den legendariske høvding Shaka underlagde sig et enormt landområde og udfordrede både det britiske imperium og boerne.

                  Zulerne lever i dag et fredeligt liv

                  Zuluerne er i dag stolte af deres kulturelle arv, men har lagt våbnene fra sig og lever et fredeligt liv sammen med resten af landets befolkning i et hjørne af landet, der er spækket med historie og smuk natur.
                  Picture
                  Picture

                  KwaZulu området

                  Området er ”kun” dobbelt så stort som Danmark, men både landskaberne og befolkningen er meget varierede. Drakensbjergenes majestætiske tinder går over i nationalparkernes grønne og bakkede landskab og skove, mens de smukke strande er i verdensklasse.
                  Kulturlivet er en farverig blanding af afrikanske, indiske og europæiske indflydelser, og især hovedbyen Durban er meget kosmopolitisk.

                  Havnebyen Durban

                  Durban er ikke bare Sydafrikas tredjestørste by, det er også en af Afrikas største og travleste havnebyer med en enorm industrihavn. Men Durban er først og fremmest kendt for sit strandliv langs den 6 km lange strandpromenade The Golden Mile.
                  Stedet er et mekka for legebørn i alle aldre med swimmingpools, forlystelsespark, vandland, gadehandlere, restauranter og barer. Mange sydafrikanere holder ”vinterferie” i Durban, da KwaZulu Natal er velsignet med et dejligt tropisk klima.
                  Picture

                  Enestående område spækket med nationalparker og smukke steder

                  Da området er så enestående, er det også nærmest spækket med nationalparker og smukke steder, men hvis vi skal fremhæve nogen må det bestemt være St. Lucia-vådområdet og Hluhluwe-Umfolozi Nationalparken.

                  St. Lucia området

                  St. Lucia-området er en af kronjuvelerne i den perlerække af smukke og betagende syn der udgør Zululands kystlinje. Det er et kæmpestort vådområde med en størrelse på omkring 328.000 hektar, og det er på UNESCO’s liste over Verdens Naturarv.
                  Den centrale del af St. Lucia er et floddelta på omkring 60kms størrelse (Afrikas største), hvor en af hovedattraktionerne er en sejltur med gode muligheder for at se krokodiller, flodheste, skildpadder, fiskeørne, hejrer og mange flere dyr.
                  Picture

                  Hluhluwe-Umfolozi Nationalpark

                  Hluhluwe-Umfolozi Nationalpark er et af Sydafrikas største reservater, og et af de ældste. Naturen er en meget flot, med bølgende bakker og grønt over det hele, samt udsigtspunkter på høje steder.
                  Blandt akaciebuskene og på sletterne kan du iagttage dyrelivet, som er af en meget bred og varieret karakter – faktisk er Hluhluwe kendt for sin store biodiversitet.
                  Udover ”The Big Five” (løve, leopard, elefant, næsehorn og bøffel) kan du se de sky geparder og de sjældne vilde hunde samtnyala-antilopen, som er både sky og sjælden.
                  Det er også et af de bedste steder i verden af se på næsehorn, da her findes omkring 2000 eksemplarer af både den hvide og den sorte slags.
                  Fugleinteresserede går heller ikke skuffede fra parken, da der med 300 forskellige fuglearter altid er noget spændende at kigge på.
                  Picture

                  Besøg en traditionel Zulu-landsby

                  KwaZulu-Natal består ikke kun af smuk natur og dyr – de stolte Zuluer er også glade for at vise deres kulturelle arv frem, og der er gode muligheder for at komme på besøg i en traditionel Zulu-landsby.
                  Her er der blandt andet mulighed for at se traditionelle danse, iagttage hvordan traditionelle håndværk stadig bliver praktiseret og endda besøge en heksedoktor.
                  Det er på tide at forlade Zuluerne og deres smukke del af landet for at tage lidt længere nordpå og ind i landet. I morgen skal vi nemlig til den berømte Krüger Nationalpark.
                  image
                  MEDLEM AF DRF
                  DANMARKS REJSEBUREAU FORENING
                  image
                  KÅRET SOM GAZELLE
                  2015 · 2016 · 2017
                  image
                  MEDLEM AF
                  REJSEGARANTIFONDEN
                  image
                  MEDLEM AF
                  SERANDIPIANS
                  image
                  5 UD AF 5 STJERNER PÅ
                  TRUSTPILOT & FACEBOOK
                  image
                  Blixentours

                  Newsletter | Lounge

                  Inspiration, personal stories and rare connections you won't find elsewhere. In your inbox.


                  DESTINATIONS
                  TAILORED EXPERIENCES
                  Om Blixen Tours
                  Denmark
                  Helge Nielsens Allé 7, 1C8723 Løsning
                  +45 737 09 737post@blixentours.dk
                  Norway
                  Ulefossveien 43730 Skien
                  © 2026 Blixentours
                  Privacy Policy·Terms & Conditions·Sitemap
                  InstagramLinkedIn
                  Phone IconEmail Icon
                  Kontakt os
                  Pick up the phone or send us a note — every great journey starts with a conversation.
                  • Picture of the author+45 737 09 7370
                  • Picture of the author+47 35 900 9020
                  Giv os et kald
                  Ring eller skriv til os — den bedste rejse starter med en samtale.