76 74 00 70
          Picture of the author

                  Mauritius og kunsten at vælge det rigtige hotel

                  Den eksotiske vulkanø Mauritius byder udover sin smukke natur, sukkerrørsplantager, hvide sandstrande, også på nogle af de mest fantastiske og luksuriøse hoteller i verden.
                  Vi har selv besøgt hotellerne og håndplukket de bedste på øen. At vælge det helt rigtige hotel kan være svært, vi vil derfor prøve at guide dig på rette vej.

                  For livsnyderen

                  / Heritage Le Telfair Golf & Spa Resort — 5*

                  Klassisk kolonistil og Blixen Tours VIP All Inclusive.

                  Bel Ombre’s skjulte perle – naturskøn luksus ved havet

                  Heritage Le Telfair ligger i det naturskønne område Bel Ombre på den sydvestlige del af øen. I dette område er der kun få hoteller, og her finder du også øens ubestridt smukkeste natur.
                  Hotellet og alle værelser er indrettet i klassisk hyggelig kolonistil, hvilket giver hotellet en helt særlig og luksuriøs stemning.

                  Heritage Le Telfair: Blixen Tours VIP All Inclusive i paradis

                  En af de ting, der gør dette hotel særlig eftertragtet, er den omfattende Blixen Tours VIP All Inclusive pakke, som vi kan tilbyde her.
                  I denne pakke er der bl.a. inkluderet muligheden for at spise på 7 forskellige restauranter, massagebehandlinger, drikkevarer, udflugter, adgang til lounge i lufthavnen på hjemrejsen, fri golf på 18-hullers mesterskabsbane og meget mere.
                  Den unikke charme, de smukke omgivelser, skønne strande, klimaet og ikke mindst den attraktive Blixen Tours VIP All Inclusive pakke gør, at dette hotel er yderst populært rejsemål hos vores gæster.

                  Værelsestip / Heritage Le Telfair

                  Juniorsuiterne i stueplan. Her får du direkte adgang til den smukke strand, en romantisk himmelseng, private strandstole samt udendørs bruser.

                  For golfspilleren

                  /  Anahita Mauritius The Resort — 5*

                  En golfspillers luksuriøse drøm.

                  Golf, villaer og tropisk luksus på Mauritius’ østkyst

                  Dette hotel på østsiden af Mauritius, består af en række elegante luksuslejligheder samt overdådige villaer med egen pool.
                  Hotellet ligger lige ved den imponerende mesterskabsgolfbane Anahita Golf, hvilket gør det særligt eftertragtet for golfspillerne.

                  Bo i luksusvilla med pool og spil på Mauritiuss smukkeste golfbaner

                  Ved hotellet findes en mindre sandstrand, samt tilbydes der gratis shuttle direkte fra hotellet til den eksotiske ø Ile aux Cerfs, hvor man finder en smuk lang hvid sandstrand samt endnu en golfbane, Mauritius måske mest udfordrende og smukke golfbane.
                  Hotellet egner sig derfor især til dig som elsker at spille golf, gerne vil bo i privat lejlighed eller luksusvilla med pool, og endda eventuelt et langtidsophold.

                  Værelsestip / Anahita MAuritius The Resort

                  Er I flere golfspillere der rejser sammen, kan vi anbefale en af villaerne. De er rummelige, har en stor privat pool, er indrettet med sans for detaljen, samt nem adgang til golfbanen.

                  For børnefamilien

                  / Long Beach Golf & Spa Resort — 5*

                  Moderne luksus med masser af aktiviteter ideelt for børnefamilier samt All Inclusive.

                  En af øens længste strande og oplevelser for hele familien

                  Long Beach Golf Spa & Resort er et lidt større hotel, der byder på en fin lang og bred sandstrand og mange aktiviteter bl.a. i form af et stort sportscenter. Hotellet lever desuden op til sit navn – Long Beach – ved at have en af de længste og bredeste strande på Mauritius.
                  For børnefamilier er der i særklasse masser af aktiviteter at give sig til som klatrevæg, yoga, hi-tech fitness-center, jogging stier og mange flere. Alle ikke motoriserede vandsportsaktiviteter er desuden inkluderet.
                  For forældrene er der desuden fri golf på en af øens bedste golfbaner – Ile aux Cerfs, der ligger godt 30 minutters kørsel og sejlads fra hotellet.

                  All Inclusive for hele familien

                  Endnu et punkt der gør stedet tillokkende for børnefamilier, er den gode All Inclusive, hvor I kan vælge mellem flere forskellige restauranter både til frokost og aftensmad.

                  Værelsestip / Long Beach Golf & Spa Resort

                  For familier er det muligt at få et familieværelse, således sover forældre og børn i hvert deres værelse kun adskilt med en dør.

                  For den ypperste luksus

                  / Royal Palm — 5+*

                  Ultimativ luksus på Mauritius nordvestlige kyst.

                  Et luksushotel uden komprimiser

                  Royal Palm sætter i den grad baren for hvad et ægte luksushotel er. På dette hotel er der intet der er middelmådigt.
                  Alle værelser er rummelige og indrettet med sans for detaljerne. Måltiderne der serveres er af højeste gastronomiske kvalitet som vil forkæle dine smagsløg gennem hele dit ophold.

                  En af de bedste sandstrande på den nordlige del af Mauritius

                  Lige foran hotellet finder du en af de bedste sandstrand på den nordlige del af Mauritius.
                  Ønsker du desuden at ankomme til dette hotel med stil, kan du vælge helikopter-transfer direkte fra lufthaven til Royal Palms private helikopterlandingsplads.

                  Værelsestip / Royal Palm

                  Royal Palms Ocean Suiter tilbyder store wellness badeværelser samt altaner eller terrasser med egne solsenge, hvorfra man kan nyde den smukke udsigt.

                  For den moderne strandelsker

                  / Shangri La´s Le Touessrok Resort & Spa — 5*

                  Strandluksus med et moderne tvist, voksenafdeling, privat ø og smukke strande.

                  Blandt Mauritius' bedste hoteller

                  Det nyrenoverede Shangri La´s – Le Touessrok Resort & Spa er uden tvivl blandt øens bedste hoteller. Her finder du moderne værelser samt flere strande.
                  Picture

                  Små detaljer, store oplevelser

                  Lige fra du træder ind i lobbyen bemærker du hurtigt, hvordan der er tænkt over selv de små detaljer. Hotellet har formået at kombinere moderne design, luksus og samtidig gøre det til et afslappet strandhotel.
                  Hotellet egner sig både til børnefamilier samt par. For par er der indrettet en hel fløj af hotellet kun til voksne med tilhørende voksen pool.

                  Start dagen perfekt i morgenmadsbuffeten

                  Morgenmadsbuffeten er værd at fremhæve, da den er en af de bedste vi har oplevet på Mauritius.
                  Udvalget er enormt og især juicebaren – hvor du kan få mikset din egen friskpressede juice – er blot én af de ting der gør, at hotellet har formået at hæve baren for en morgenmadsbuffet.
                  Picture

                  Værelsestip for par / Shangri La´s Le Touessrok Resort & Spa

                  Juniorsuiterne i voksen fløjen har ægte wow-faktor, et stort åbent badeværelse samt en utrolig udsigt.
                  Som en ekstra bonus er alt i minibaren inkluderet, hvilket kun gælder for disse værelser.

                  For madelskeren

                  / The Oberoi Beach Resort — 5+*

                  Eksklusivt, eksotisk, personlig service og fantastisk mad.

                  The Oberoi Beach Resort: Prisvindende oase af luksus på Mauritius

                  På The Oberoi Beach Resort, på den nordlige del af Mauritius, finder du en sand oase af luksus. The Oberoi har vundet et utal af priser, og det med god grund.
                  Lige fra du ankommer, fornemmer du hurtigt, at der er noget særligt over dette hotel. Et serviceniveau – der uden at være anmassende – er helt i top.
                  En tropisk have med to pools, der nærmest giver en meditativ virkning og en solnedgang over havet, som du stadig vil huske efter ferien.

                  Fra morgenmad til middag – en gastronomisk kærlighedserklæring

                  Fra vores synspunkt er der dog én bestemt ting der gør, at vi blev forelskede i dette hotel – nemlig maden.
                  Lige fra a la carte morgenmaden til det overdådige aftensmåltid bliver smagsløgene forkælet på The Oberoi.

                  Tip / The Oberoi Beach Resort

                  Bestil med halvpension. Det vil du ikke fortryde.

                  For natur- og strandelskere

                  / St. Regis Mauritius Resort — 5+*

                  Luksushotel bygget i kolonistil omringet af smuk natur og en af øens bedste strande.

                  Når paradis møder verdensarv: Ophold med udsigt over Le Morne

                  Denne oase af luksus har en beliggenhed på en af Mauritius´ mest attraktive områder. På den ene side af hotellet finder man den skønneste sandstrand og kigger man den anden vej, har man et betagende udsyn til det smukke bjerg Le Morne, som man finder på UNESCOs verdensarvsliste.

                  Personlig butler & azurblå hav

                  St. Regis Mauritius Resort er det mest luksuriøse hotel i netop dette område. Hotellets høje standard kommer sig bl.a. til udtryk ved at hotellet kun består af suiter der alle har en betagende udsigt over det azurblå hav.
                  Som en ekstra bonus har alle suiter tilknyttet en personlig butler.

                  Værelsestip / St. Regis Mauritius Resort

                  Da St. Regis Mauritius Resort ligger ved en af øens smukkeste strande er en Beachfront Junior Suite med direkte adgang til stranden vores favorit værelse.

                  For stilrig luksus

                  / Constance Le Prince Maurice — 5*

                  Prisvindende og diskret luksus hotel.

                  Tropisk & afslappende oase på Østkysten af Mauritius

                  Constance Le Prince Maurice er en tropisk og afslappende oase på østkysten af Mauritius.
                  Et meget populært der formår at kombinere ypperlig luksus med en afslappende atmosfære.

                  Rustik elegance og gourmetoplevelser på Constance Le Prince Maurice

                  Et hotel indrettet med rustikke detaljer der giver en fantastisk eksotisk stemning. Et hotel der desuden kan byde på to gourmetrestauranter, hvor den ene er på små tømmerflåde-pavilloner.
                  Udover dette er hotellets vinkælder ligeledes imponerende og tilmed den største man finder på Mauritius.

                  Gratis green fee på mesterskabsgolfbaner

                  For golfspillerne tilbyder Constance Le Prince Maurice desuden gratis green fee på to af øens mesterskabsgolfbaner.
                  Picture

                  Tip / Constance Le Prince Maurice

                  Vælg helpension - det vil du ikke fortryde.
                  Picture

                  Endnu flere skønne hoteller

                  Dette er kun et lille udpluk af de skønne og luksuriøse hoteller du finder på Mauritius. Her kan du se hele listen af de hoteller vi har håndplukket fra Mauritius.
                  Er du stadig i tvivl, kan du altid ringe til os, så vi sammen kan finde det helt rigtige hotel ud fra dine eller jeres ønsker.
                  image
                  MEDLEM AF DRF
                  DANMARKS REJSEBUREAU FORENING
                  image
                  KÅRET SOM GAZELLE
                  2015 · 2016 · 2017
                  image
                  MEDLEM AF
                  REJSEGARANTIFONDEN
                  image
                  MEDLEM AF
                  SERANDIPIANS
                  image
                  5 UD AF 5 STJERNER PÅ
                  TRUSTPILOT & FACEBOOK
                  image
                  Blixentours

                  Newsletter | Lounge

                  Inspiration, personal stories and rare connections you won't find elsewhere. In your inbox.


                  DESTINATIONS
                  TAILORED EXPERIENCES
                  Om Blixen Tours
                  Denmark
                  Helge Nielsens Allé 7, 1C8723 Løsning
                  +45 737 09 737post@blixentours.dk
                  Norway
                  Ulefossveien 43730 Skien
                  © 2026 Blixentours
                  Privacy Policy·Terms & Conditions·Sitemap
                  InstagramLinkedIn
                  Phone IconEmail Icon
                  Kontakt os
                  Pick up the phone or send us a note — every great journey starts with a conversation.
                  • Picture of the author+45 737 09 7370
                  • Picture of the author+47 35 900 9020
                  Giv os et kald
                  Ring eller skriv til os — den bedste rejse starter med en samtale.