76 74 00 70
          Picture of the author

                  Fra idé til drømmedestination

                  ”Det skulle være et sted med ”barfodsluksus” – det vil sige et sted, der var luksuriøst og hvor der ikke manglede noget, men hvor stemningen stadig var afslappet, og hvor man kunne være sig selv.”
                  — Jirí Smecj, ejer af Velaa Privat Island.
                  Picture

                  Strandet i paradis

                  "Jeg har altid forestillet mig, at vores gæster vil have følelsen af at være strandet på en øde ø – hvor der så tilfældigvis ligger et helt unikt resort.” Ordene kommer fra manden bag et af verdens mest overdådige og luksuriøse rejsedestinationer, Velaa Private Island på Maldiverne.
                  Manden, der hedder Jirí Smejc, er en tjekkisk finansmand, der sammen med sin kone, Radka, og en forretningspartner har skabt et Robinson Crusoe paradis, der er eftertragtet blandt rejsende fra hele verden, som værdsætter luksus, ualmindeligt smukke omgivelser og – ikke mindst – privatliv.

                  Egne drømme som drivkraft

                  Stedet er skabt ud fra ægteparrets egne forestillinger om, hvad den ultimative feriedestination bør indeholde.
                  I forbindelse med sine mange forretningsrejser havde Jirí Smejc besøgt Maldiverne et utal af gange, og selv om han havde forelsket sig i øerne, så syntes han alligevel, at der manglede noget.
                  Der manglede et sted, som var bygget i pagt med naturen og med respekt for de smukke omgivelser, og som gav gæsterne muligheden for fuldstændig privatliv.
                  Parret ville ikke, at stedet skulle have overdreven luksus såsom forgyldte vandhaner. Det skulle være et sted med ”barfodsluksus” – det vil sige et sted, der var luksuriøst og hvor der ikke manglede noget, men hvor stemningen stadig var afslappet, og hvor man kunne være sig selv.
                  Derfor var parrets forestillinger om den perfekte rejsedestination sammen med historien om Robinson Crusoe deres rettesnor gennem hele processen.
                  Picture

                  Den smukkeste skildpadde

                  Resultatet blev den smukke skildpaddeformede ø Velaa Privat Island.
                  De eksklusive private villaer, der er bygget på pæle ude i vandet, skaber således hovedet på skildpadden, mens kroppen er selve øen.
                  Picture

                  Formet af naturen - inspireret af skildpadden

                  Picture
                  Picture
                  Det er ikke kun formen, som øen deler med skildpadden – ”Velaa” betyder nemlig skildpadde på maldivisk.
                  Derudover er øen beboet af havskildpadder, som også kommer til øen for at lægge deres æg i sandet, så der er rig mulighed for at se det smukke dyr både på land og i havet omkring øen.
                  Skildpaddens skjold har ligeledes inspireret designeren af hotellet, hvorfor dets smukke farver og mønstre ses i små detaljer over alt.

                    Et paradis bygget fra bunden

                    Øen var altså det helt perfekte sted at skabe Smejc-parrets paradis. Den eneste ulempe var, at alle materialer til hotellet måtte skaffes andre steder, da øen ikke havde noget at byde på af den slags.
                    Træet til hotellet blev derfor skaffet fra Borneo. Fliserne, som ikke bliver varme selv om solen bager på dem dagen lang, er fra Jordans ørken. Potteplanterne er fra Indonesien – ja, selv palmetræerne måtte hentes fra naboøerne.
                    Men sådan måtte det være for at den idé, der opstod over en flaske vin med en god forretningspartner, kunne blive til virkelighed.
                    Selvom den flaske vin ifølge Jirí Smejc skulle blive den dyreste flaske, han nogensinde ville komme til at drikke, så var det også den bedste, for Smejc-parret fik skabt deres paradis.
                    Picture

                    Ingen Robinson Crusoe uden Friday

                    Smecj-parret ville skabe en fortryllende Robinson Crusoe ø, og det må siges at være lykkes. Men hvem ville Robinson Crusoe være uden sin ven og hjælper Friday?
                    Så selvfølgelig har gæsterne på Velaa Privat Island også sin helt egen Friday – bedre kendt som en personlig butler.
                    For selvom parret ikke ville have overflødig luksus, så skal man ikke tage fejl af, at Velaa Privat Island er et ualmindeligt smukt, enestående og luksuriøst ”hide-away”, og stedet lever mere end rigeligt op til sine 5+ stjerner.
                    image
                    MEDLEM AF DRF
                    DANMARKS REJSEBUREAU FORENING
                    image
                    KÅRET SOM GAZELLE
                    2015 · 2016 · 2017
                    image
                    MEDLEM AF
                    REJSEGARANTIFONDEN
                    image
                    MEDLEM AF
                    SERANDIPIANS
                    image
                    5 UD AF 5 STJERNER PÅ
                    TRUSTPILOT & FACEBOOK
                    image
                    Blixentours

                    Newsletter | Lounge

                    Inspiration, personal stories and rare connections you won't find elsewhere. In your inbox.


                    DESTINATIONS
                    TAILORED EXPERIENCES
                    Om Blixen Tours
                    Denmark
                    Helge Nielsens Allé 7, 1C8723 Løsning
                    +45 737 09 737post@blixentours.dk
                    Norway
                    Ulefossveien 43730 Skien
                    © 2026 Blixentours
                    Privacy Policy·Terms & Conditions·Sitemap
                    InstagramLinkedIn
                    Phone IconEmail Icon
                    Kontakt os
                    Pick up the phone or send us a note — every great journey starts with a conversation.
                    • Picture of the author+45 737 09 7370
                    • Picture of the author+47 35 900 9020
                    Giv os et kald
                    Ring eller skriv til os — den bedste rejse starter med en samtale.