DAY 1: ZAMBEZI FLODEN, ZIMBABWE
Dag 1: Mpala Jena
Ved ankomst til Victoria Falls lufthavn i Zimbabwe ordnes indrejseformaliteterne, og herefter køres I til Zambezi National Park og indkvarteres ved Zambezifloden. Mpala Jena er en lille og intim camp, der ligger i et privat område af Zambezi National Park helt ud til floden. Mpala Jena ligger helt ideelt, hvis I drømmer om en autentisk og afsides safarioplevelse, men samtidig gerne vil opleve Victoria Falls, aktiviteterne omkring vandfaldene og byens liv og markeder. Bare 30 minutter i båd eller en 45 minutters safaritur i bil tager det at komme fra Mpala Jena til ”røgen der buldrer” i Victoria Falls. Når man efter en spændende safaritur, træder ind på det bløde sandgulv i baren, får man lyst til at smide skoene og bare slappe af. Læn jer tilbage i bløde møbler, læg jer til rette ved poolen eller sæt jer til bords og nyd udsøgt mad og vinkælderens bedste vine, mens I lytter til fuglenes kvidren, flodhestene der pruster i vandet og kaldene fra en afrikansk fiskeørn - og oplev dyrene, der af og til vandrer gennem campen. Under opholdet er der forskellige udflugter inkluderet, bla halvdagstur til Victoria Falls by, safarikørsel morgen og sidst på eftermiddagen, vandresafari, boat cruise på Zambezi-floden (afhængig af vandstand)




