
Kenya . Nairobi
Karen Blixen Coffee Garden & Cottages
Historisk stemning og blomstrende haver på Karen Blixens kaffefarm
I den grønne og rolige bydel Karen i Nairobi ligger Karen Blixen Coffee Garden & Cottages omgivet af store træer, blomstrende haver og hyggelige stier mellem små hytter i klassisk kolonistil. Her bor du i afslappede omgivelser tæt på flere af Nairobis mest kendte seværdigheder som Karen Blixen Museet, Giraffe Centre og elefantbørnehjemmet Sheldrick Wildlife Trust – samtidig med at både Wilson Airport og den internationale lufthavn ligger inden for overskuelig afstand.
Stedet ligger på en del af den tidligere kaffefarm, hvor Karen Blixen boede og arbejdede fra 1917 til 1931, og flere af bygningerne stammer fra den tid. Atmosfæren bærer stadig præg af områdets historie med en rolig og elegant stemning, der gør stedet til en behagelig begyndelse eller afslutning på en safarirejse i Kenya.
Karen Blixens gamle kaffefarm


Karen Blixen Coffee Garden & Cottages ligger på en del af den tidligere kaffefarm, hvor Karen Blixen boede og arbejdede i begyndelsen af 1900-tallet. Flere af bygningerne på området stammer fra den tid, blandt andet den historiske Swedo House, som både har fungeret som bolig for Karen Blixens bror Thomas, jagthytte og administrationsbygning for farmen. De gamle bygninger, de store træer og den klassiske kolonistil fortæller stadig historien om områdets fortid, og hotellet ligger kun få minutter fra Karen Blixen Museet, hvor man kan opleve mere om hendes liv i Kenya.

Kultur, safari og lokale oplevelser
Karen Blixen Coffee Garden & Cottages er et godt udgangspunkt for oplevelser i Nairobi og området omkring Karen. Herfra er der kort afstand til Karen Blixen Museet, som ligger i forfatterens tidligere hjem, Giraffe Centre med de sjældne Rothschild-giraffer og Kazuri Beads, hvor håndlavede smykker og keramik fremstilles af lokale kvinder.
Du kan også besøge Sheldrick Wildlife Trust, hvor forældreløse elefantunger passes og fodres, eller tage på safari i Nairobi National Park, som ligger blot en kort køretur fra hotellet. Efter dagens udflugter kan du vende tilbage til de rolige haver, poolen eller din private veranda.

Flere restauranter og afslappet kolonistemning
På Karen Blixen Coffee Garden & Cottages er måltiderne fordelt mellem flere forskellige restauranter, loungeområder og terrasser, som hver har deres egen stemning. Her kan du starte dagen med morgenmad under træerne i haven, spise frokost ved poolen og afslutte aftenen med cocktails i Hattons Lounge.Hotellet har både mere afslappede restauranter og Babette's Fine Dining, hvor stemningen er mere klassisk og elegant. Fælles for stederne er de grønne omgivelser, den rolige atmosfære og kombinationen af kolonistil og moderne afrikanske detaljer. De mange forskellige muligheder giver en mere levende og varieret restaurantoplevelse end på mange andre mindre boutiquehoteller i Nairobi.
Derfor er Karen Blixen Coffee Garden & Cottages noget særligt
Karen Coffee Garden & Cottages er en afslappet og behagelig måde at starte eller afslutte en safarirejse. Du er tæt på den Internationale lufthavn Jomo Kenyatta, men også den mindre Wilson Airport, hvorfra man flyver på safari. Derudover er der nem adgang til alle de spændende udflugter i området – og så er stemningen så skøn og afslappende, at man straks slapper af.
Henriette Sørensen
Travel designer












Billede 1 af 12

Skræddersy din rejse med Blixen Tours
Hos Blixen Tours kan vi hjælpe dig med at skræddersy din rejse, så den passer præcist til dine ønsker og drømme.
Henriette Sørensen
Travel designer
Værelser og suiter i kolonistil
Karen Coffee Garden & Cottages’ værelser og suiter er alle indrettet i klassisk kolonistil med mørke træmøbler, pejse, bløde sofaer og varme farver. Classic Rooms er til to personer og har udsigt til haven. Junior Suites har opholdsområde omkring pejsen, mens Deluxe Suites byder på separat stue, veranda og badeværelse med både badekar og bruser. Honeymoon Suite har stort opholdsområde, veranda, badekar og dobbelte pejse.







Billede 1 af 7
Best time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
Good time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
Average time to visit
Jan
Feb
Mar
Apr
May
jun
jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
